Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han udøser sin Vredes fulde Skaaler over alskens symbolske Skyg
ger og Skikkelser, minder lidet om den slagvante Polemiker
GARBORG. De gjør et mat, omtrentligt Indtryk, — en sjelden Gang
er det, som de samler sig til et gnomisk Fyndsprog, men det blir
ved Anslaget. Det er akademisk Poesi. Kraftfulde Bogstavrim,
men ingen kraftfuld Aand; en svag Efterklang af Valpurgisnatten
i Faust.
Imidlertid laa der i dette Veslemøys Møde med Tidens Profeter
og Sandsigere Motivet til en ny selvstændig Digtning. Dette har
GARBORG benyttet i sin Fortsættelse af "Haugtussa": I Helheim.
Digteren træder her paany frem som Dommeren med Lovens Tavler
i sin Haand. Han er Dommedagsskueren, der ser de Retfærdige
skilles fra de Uretfærdige; de Gode stige op til de Saliges lyse
Boliger, de Onde føres gjennem Underverdenens Kval og Pine. Og
disse Dommedagssyner er udformet i en dyster høitidelig Stil,
monoton og abstrakt, men ofte af stor Virkning. Digtet er
inspireret af vore Oldkvad. I sin Tankegang og i sin dramatiske
Komposition er det beslegtet med en Folkevise fra den senere
Middelalder: Draumkvæe.
I "Helheim" skildres Veslemøys visionære Nedfærd i
Underverdenen. Hun gjennemvandrer Myrkheim og Nivlheim og ser
tilslut de frelste Sjæle hæve sig frigjort op fra den tunge Jord.
I Digtet forkyndes de gamle Religioners grusomme
Gjengjældelseslære med en subtil og nøieregnende Følgestrenghed,
som ikke giver Dantes hevnlystne Bøddelfantasi stort efter i
Opfindsomhed. GARBORG synes at have gjennemsøgt saavel Katolicismens
frugtbare Mytologi som Folkeovertroens frodige Digtning paa de
religiøse Skræmmesyners Omraade. Med trættende didaktisk
Vidtløftighed karakteriseres de forskjellige Arter af Synd og Syndere.
Enhver dømmes, efter som han har fuldbyrdet eller forbrudt sig
mod Næstekjærlighedens store Bud. Men hvor snevert og pietistisk
og lægprædikantagtigt virker ikke hele dette dogmatiske Apparat
og de mange Udredninger af Helvedeslærens Mysterier i
Sammenligning med den dybt menneskelige Tale i "Den burtkomme
Faderen".
Hvad der synes mig eiendommeligst i dette Digt er
Natursynerne, de fantasifulde Udmalinger af Egne og Steder, saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
