Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ß8 Siste Tidsrum 1890—1904.
Naturalist i vor Litteratur. „Constance Ring" var hos os det første
Forsøg paa at gjennemføre en utilsløret sand og uafkortet objektiv
Virkelighedsskildring. Samme Aar kom HANS JÆGERS „Fra
Kri-stiania-Bohémen" ; Aaret efter ARNE GARBORGS „Mannfolk" og
CHRISTIAN KROHGS „Albertine".
Saavel i digterisk Værd som i Idéindhold staar „Constance
Ring" tilbage for disse Bøger — Førstegrøden af den norske
Naturalisme. Med sin utaalelig vidtløftige Behandling af lumpent
Hverdagsliv og kjedsommelige Hverdagsmennesker, sine udtværede
Samtaler og endeløse Diskussioner virker Fru SKRAMS Roman nu
underlig forældet. Her findes ikke mange Glimt af Poesi. Men
denne Skribents Maal var heller ikke at øge Litteraturens
Beholdning af Digt og forbandet Løgn. Det var Sandheden, Livets
bitre, anklagende Sandhed, hun vilde bringe for Dagen. Hun
mente, der var nok før af dem, der som Gjøglere forlyster
Publikum med sine Fantasmers gyldne Sæbebobler.
„Constance Ring" er Historien om en Kvinde, for hvem
Ægteskabet blir hendes Livs Ulykke. Som ung Pige var hun munter
og livsglad, men ikke før er hun blevet Grosserer Rings Hustru,
saa forvandles hun pludselig til et tungsindigt, misfornøiet
Væsen, hvem en forfærdelig Følelse af Tilværelsens Tomhed og
Intethed evig nager og plager. Hun har giftet sig — som saa
mange andre — i Letsind og Tankeløshed. I sit trivielle
Ægteskab gjennemgaar hun alle Lidelsens Stadier, — men hun bidrager
ogsaa sin rigelige Del til at gjøre Livet surt for sin Mand, Da
saa omsider denne Herre forsvinder, idet han omkommer ved
Drukning, forbedrer dette paa ingen Maade hendes Sindstilstand.
Hun hensynker i den sørgeligste Sløvhed. Det viser sig, at hun
i Virkeligheden er en gold, træt Natur — uden Evne til at leve
og uden Vilje til at dø. Ikke destomindre gifter’ hun sig efter
nogen Tids Forløb paany. Denne Gang rigtignok bare for at blive
forsørget. Egentlig havde det været hendes Hensigt nu at afslutte
sin bedrøvelige Existens. Men da der i rette Øieblik indtræffer
et varmt og ydmygt Frierbrev fra en tidligere Tilbeder, kommer
hun til det Resultat, at Giftermaal dog er at foretrække for
Selvmord. Men det gaar hende ikke stort bedre i dette
Ægteskab end i det første. Vistnok lykkes det hendes anden Mand at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
