Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amalie Skram. 39
opflamme hende til en flygtig Kjærlighed, men denne Følelse
svinder øieblikkelig, saasnart hun faar vide om, at han engang
har havt en Historie med en Tjenestepige. Men bent ud Had
faar hun til ham, da hun kommer underveir med, at han, ligesom
afdøde Ring, er hende vitterlig utro. Og hun hevner sig ved at
hengive sig til den Mand, som blandt alle er den eneste, hun har
følt virkelig Kjærlighed til. Dog, ikke engang dette Forsøg paa
Selvhævdelse lykkes. Hun føler bare Væmmelse og Afsmag for
alt og alle — og mest for sig selv. „En fortærende Livslede
bemægtigede sig hende. Borte var Hadet, Hevnlysten Smerten.
Der var blevet saa stille indeni hende, saa tomt og saa dødt.
Hun begreb, at hun ikke orkede at leve mere. Hun sagde det til
sig selv, med en langsom, rolig Stemme. Saa stod der jo kun ét
tibage: at dø. Hun overveiede omhyggeligt. Var hun nu vis paa,
at det var Alvor? At hun virkelig vilde og turde? Ja, det var
det eneste, hun kunde finde paa, det eneste, der var Hvile i."
Da hun skal forlade Livet, gaar det op for hende, at hun vist
har været befængt med temmelig slemme Mangler. Hun
mindes, at hendes Far engang kaldte hende en stor Egoist, og
hun maa nu indrømme, at han havde Ret. Men naar det er gaat
hende saa meget værre end andre Mennesker, tror hun, det kom
af, at hun ingenting vidste om „det, som spiller denne store Rolle
i Livet." Hun mener Elskoven, den erotiske Ekstase, som knytter
Mand og Kvinde sammen i en alt andet udslettende Lykkefølelse.
Og her ligger Tendensen, Bogens Anklage mod Samfundet, som
forsømmer de unge Pigers Opdragelse til Hustruer og Mødre.
Men i dette Tilfælde rammer ikke Angrebet den egentlige rette
Vedkommende. Ikke Alverdens Skoler, ikke den genialeste
Skolemester havde kunnet gjøre Indtryk paa Constance Ring. Thi hun
er en uhjælpelig kold og fattig Natur, uden Evne til Hengivelse
og uden Trang til Kjærlighed.
Denne Skikkelse, Kvinden, som ikke kan elske, vender senere
ofte tilbage i Fru SKRAMS Produktion, og hver Gang dybere og
sandere opfattet. Hun er saaledes Titelfiguren i den mørke og
uhyggelige Novelle „Fru Ines". Og hun er den sære og kyske
Ory i den dystre, gribende Ægteskabsroman „Forraadt" (1892), «
et Mesterverk af dybtsøgende og dybtskuende Sjælestudium.
„Forraadt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
