Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Siste Tidsrum 1890—1904.
og graa Christiania-Skildring, hvis ramme Realisme stemmer en for
Brystet. Her findes etpar ypperlige Portrætter, saaledes Lucies
Veninde „Nilsen" og hendes tidligere Ven Tivolimusikanten, men
ellers plettes denne Bog af slemme Roman-Effekter og af noget
anstrengt simpelt og raat i Tonen. Og dog — Fru SKRAMS Evne
til at forstaa det dybt menneskelige selv hos en saa lidet
præsentabel Kvinde som Lucie fornægter sig ikke. Hvor har hun ikke
formaaet at gjøre Lucie sympatisk i Modsætning til den kolde,
velopdragne Herre, som gjennem Ægteskabet skal „hæve" hende
op i Respektabilitetens Sfære.
Et betydeligere og langt mere tiltalende Arbeide er Skuespillet
„Agnete" (1893). Ogsaa det giver et Billede af en Kvinde, som
er kommet paa Kant med den borgerlige Ustraffeligheds Verden,
— men hvilken stolt og varm Skikkelse! Hvor hendes
Menneskelighed lyser ren og skjær i det Selskab af halvt bedærvede
eller snobbet korrekte Existenser, hvori hun færdes.
Efter dette Drama fulgte Romanen „Professor Hieronimus"
(1895), med Fortsættelsen „Paa Set. Jørgen". Man vil huske, hvilken
Opsigt den første af disse Bøger vakte ved sine nerverystende
Skildringer fra det kjøbenhavnske Kommunehospitals sjette Afdeling.
Romanen var vel nærmest ment som Anklage- og Angrebsskrift,
men hvad der giver den Værd og Rang høit over Øieblikkets
Strid og Støi er dens forfærdelige Billeder fra det patologiske
Sjælelivs Omraade. De bærer Selvoplevelsens Præg. Fru Else
Kant, hvis syge, angstjagede Sind er et Bytte for de forfærdeligste
Hallucinationer og Skræksyner, er et uforglemmeligt Portræt.
I „Afkom" (1898) faar vi siste Afsnit af Hellemyrsfolkets
Historie. Det er AMALIE SKRAMS rigeste og mangfoldigste Verk. En hel
liden Verden af Skikkelser og Skjæbner føres frem for os i denne
Roman, — Mennesker i alle Aldre og paa de forskjelligste Trin
af Samfundsstigen. Og blandt dem Karakterer af en helt ny Type
i Fru SKRAMS Produktion, saaledes den fine, prægtige Henrik Smith
og den hjertensgode, sjælfulde Fru Milla. Vi følger Sivert
Jensen Myres sørgelige Livsløb tilende, og vi faar se hans Børn vokse op
med den onde Slegtsarv i sit Blod og gjøre sin Indtrædelse i det
borgerlige Samfund dybt præget af Minderne fra deres Barndoms
„Agnete".
„Professor [-Hieronimus".-]
{+Hieroni-
mus".+}
„Afkom".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
