Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Siste Tidsrum 1890—1904.
Denne skræmmende bitre og sørgmodige Roman kunde bære
som Motto de strenge Ord i anden Mosebog: Jeg, Herren din
Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøger Fædres Misgjerning paa
Børn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde Led, paa dem, som
hade mig . . . Thi den handler egentlig kun om dette ene, at
vi alle træller under Nødvendighedens grusomme Gjengjælds Lov.
Til hvert enkelt Menneske i Bogen lyder Klagen: Weh dir, dass
du ein Enkel bist ! De er alle Afkom. Alle Ofre. Alle bundet
ved tusen usynlige, ubrydelige Baand ind i Slegtssammenhængens
endeløse Kjæde.
Dybest gribende virker den inderlige Forstaaelse, hvormed
Børns Sorger og Lidelser er opfattet i denne Roman. AMALIE SKRAM
er af de faa Menneskeskildrere, som ved, at for saare mange er
Barndommen og de første Ungdomsaar en ren Ulykketid. Hvor
saarbar er En ikke da for den mindste Krænkelse eller Uvenlighed,
— og hvor magtesløs overfor hver alvorlig Modgang. Straks er
det, som alle Muligheder er stængt. En staar der fattig og
ud-veisløs.
Al denne Angst og Skræk og Afmagtsfølelse er som samlet i
denne ene Rædselshændelse : Severins Selvmord. Og her nytter det
ikke at protestere for vor naturlige Optimisme. Denne
forfærdende Begivenhed er i alle Henseender omhyggelig motiveret . . .
Ja, saa grusomt, saa oprørende vilkaarligt tumler Livet med de
Fattige og Fortrykte, de Rædde og Retsløse, alle disse, som flakker
om hjemløse og ensomme og aldrig naar ind i det lune, varme
Menneskesamfund.
Og i Søsteren Fies Skjæbne . . . den samme uafvendelige
Dragning mod Ulykke og Undergang. Hun, som er saa god og
sand og smuk, skal slaaes ned af al Livets kolde Troløshed og
saa kastes hen i et trist og uskjønt Ægteskab. Og hvorfor?
Fordi hun synker sammen i træt Selvopgivelse, da hendes Elsker
sviger hende ... og saa er Fattigdommen der som en altid almægtig
Aarsag. Hun vil ofre sig for at redde sin stakkars elendige Far.
Fru SKRAMS siste Bøger er en Samling mindre Fortællinger,
udgivne under Fællestitelen „Sommer" (1899), og en større Novelle
„Julehelg" (1900). Begge fine, sjælfulde Arbeider. Den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
