Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun. 101
som i „Sult". Den samler sig i Billedet af én Skikkelse, Johan
Nilsen Nagel, — Digterens lyriske Ego. Iført en skrigende gul
Dragt, med en vid sort Fløilshue paa Hovedet, Jernring paa
Fingeren og Redningsmedalje i Lommen ankommer Hr. Nagel til
en liden norsk By, som ligger og soler sig paa Kysten med alle
Flag oppe. Vor Helt har ingen Opgaver i Tilværelsen — uden
den at spille sit Livs Komedie tilende; ingen Herre har ham i sin
Tjeneste, ingen Baand eller Pligter tynger ham. For saavidt
muligt at være sikret mod alle Skjæbnens Omskiftelser bærer han
foruden de allerede nævnte Ting et lidet Glas Blaasyre i Lommen.
Han beslutter at slaa sig ned paa det venlige Sted, og det lykkes
ham omsider at naa iland.
Ikke før er han nu kommet indenfor Hotellets Døre, saa
begynder han at forbløffe sine Omgivelser. Han vil ikke sige,
hvem han er; vandrer øjeblikkelig paa sin Fod til Nabobyen og
tiltelegraferer sig derfra en Bevidnelse for, at han har kjøbt en
Landeiendom til 62 ooo Kroners Værdi; slutter sig intimt til en
forkrøblet Stakkar, som Folk har for Nar, osv.
Og som han forbauser Byen, forbauser han os. Medens han
ligger i sin Seng og venter paa, at Pigen skal komme med Skoene,
falder han i mange mærkelige Tanker. Der er nu først Gladstone,
som har været forkjølet, men er kommet sig igjen, hvilket bringer
ham til at producere flere ondskabsfulde Morsomheder paa den
store Mands Bekostning. Saa er der en stakkars teologisk Student,
som nylig har taget Livet af sig af Kjærlighed til en viss Frk,
Kielland. Denne Fyr har efterladt sig nogle Ord, som Nagel
finder „svulstige-nok til at være menneskelige". Dermed er hans
Tanke paa en ligesaa let som naturlig Maade ført hen paa Victor
Hugo, der nu faar sit paaskrevet med nogle enkle kraftfulde
Betegnelser. Hvilket saa videre leder til en større Udskjælding af andre
;,store Mandfolk", Tolstoj, Ibsen o. fl. samt et længere begeistret
Udbrud om „den høie Mand, de høie Mænd, Herrerne,
Verdens-aanderne tilhest (Der Weltgeist zu Pferde, sagde Hegel om Napoleon),
de store Terroister, den uhørte Domkraft, der veier Kloder op". . .
Men vor Helt er ikke altid i Krigshumør, heller ikke
udelukkende optaget af de høieste Problemer. Den mere jordiske Gaade:
Wie, wo und wann sich Alles paart? Warum sich’s liebt und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
