Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun. 103
var saa godt. Det kaldte paa ham, og han svared Ja; han reiste
sig op paa Albuen og saa sig om. Ingen var tilstede. Han sagde
Ja endnu engang og lytted; men ingen viste sig . . . Han var i
en gaadefuld Tilstand, fyldt af psykisk Behag; hver Nerve i ham
var vaagen, han fornam Musik i sit Blod, følte sig beslægtet med
hele Naturen, med Solen og Bjergene og alt andet, kjendte sig
omsuset af sin egen Jegfølelse fra Træer og Tuer og Straa. Hans
Sjæl blev stor og fuldtonende som et Orgel inde i ham, og aldrig
glemte han, hvorledes den milde Musik ligefrem gled op og ned
i hans Blod".
Saa kommer der et Menneske og forstyrrer ham. En Mand
fra Byen med et langt Brød under Armen og en Ko, som han
trækker efter et Taug. Nagel glemmer med ét alle sine ophøiede
Følelser: „Det var den Indfødte med Kaka under Armen og Kua
i Hælene". Han reiste sig og gik mismodig og ophidset hjemad.
„Nei, han fik bestandig Ret, det var bare Transtøvler og Lus og
Gammelost og Luthers Katekismus overalt. . . Og Menneskene
var middelshøie Borgere i tre Etagers Hytter; de aad og drak til
Nødtørft, kosed sig med Toddy og Valgpolitik og håndled Dag ud
og ,Dag ind med Grønsæbe og Messingkamme og Fisk. Men om
Nættçrne, naar det tordned, da laa de og læste af bare Angst i
Johan Arndt. Ja, skaf os en eneste ordentlig Undtagelse og se,
om det lader sig gjøre! Giv os hid for Exempel en udviklet
Forbrydelse, en fremragende Synd! Men ikke den latterlige og
borgerlige Abe-Vildfarelse, nei den sjeldne og haarreisende Udskeielse,
den delikate Ryggesløshed, Kongesynden, fuld af Helvedes ’raa
Herlighed. Nei, det var smaat det hele, Herregud, hvor det var
jammerligt! Hvad synes De om Valgene, min Herre? Jeg har
den største Frygt for Buskerud. . ."
En Tilværelsens Udlænding kalder Nagel sig. Det er han nu
ikke. Han har ofte et ganske kraftigt Tag paa Tingene. Og
han ser dybt i menneskelige Forhold, som ingen anden har Anelse
om er mistænkelige. Nærmest kommer man ved at kalde ham en
lidenskabelig interesseret Tilskuer, en rastløst omflakkende
Reisende, som hungrer og tørster efter Oplevelser, men som maa nøies
med at beruse sig i sin egen overmenneskelige Vidunderlighed.
En Dag har han imidlertid opbrugt sin ikke overdrevent store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
