Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun. . m
op af Lynget og vugger sig og suser sagte en Sang; hys! Men
henover alt svæver en Fiskejon med udstrakt Hals, søgende
indover Fjeldene . . . Alting slumrer, Maanen glider op i Nord,
Bjergene kaster gigantiske Skygger. Det er Fuldmaane, den ser
ud som en glødende Ø, den ser ud som en rund Gaade af Messing,
som jeg gaar udenom og forundrer mig over".
Efter „Pan" fulgte „Ved Rigets Port", et Drama i lire Akter;
(1895). -Det var første Del af en Trilogi. Aaret efter kom „Livets
Spil" og i 1898 „Aftenrøde". Hovedpersonen i disse Stykker er
Ivar Kareno, en ensom, verdensfremmed, stolt og sky Grubler og
Selvtænker. Da vi lærer ham at kjende i det første Skuespil,
bestaar hans Filosofi mest af en Bunke Nietzscheske Aforismer om
det store Menneske, Liberalismen, den evige Fred, den engelske
Velfærdsmoral o. 1. Skjønt nu disse Tanker ikke er hans egne,
forspilder de rent hans beskedne huslige Lykke. De stænger ham
Veien til den Universitetskarriere, som alene kan sikre hans
borgerlige Existens. Og dette har videre til Følge, at hans unge, smukke
levelystne Hustru sviger ham for en Elsker, som er rigeligere
forsynet med jordisk Mammon. Da „Ved Rigets Port" i sin Tid
opførtes paa Christiania Teater, virked det som en jevnt
underholdende Komedie om, hvorledes en uerfaren, upraktisk Mand
forsømmer sin Kone og derfor rammes af den velfortjente Straf,
at hun bedrager og forlader ham. Det blev Elina Karenos lille
feilslagne Kjærlighedsdrøm, som tog al Interesse fangen, — ikke
den grublende Særlings haabløse Kamp mod overmægtige
Autoriteter og lave troløse Omgivelser,
Ganske anderledes fantasifuldt og fantastisk virkede „Livets
Spil". Her færdes vi atter i Nordlands Vidunderverden som i
„Pari". Kareno er sluppet bort fra den ordnede hverdagslige
Virkelighed og har sat sig til Maal at gruble ud nye
Erkjendelses-muligheder. „Jeg ved, hvad Menneskene ved," siger han. Men
han vil vide mere. Og han vil bygge sig et Glastaarn, hvor Lyset skal
strømme ind fra alle Sider, ledet gjennem Linser og kastet tilbage af
Reflektorer. Han vil „hensætte sig i en Tilstand, hvori han ser
forandrede Realiteter. Han vil ophæve den tidsbestemte og tidsfarvede
Fornemmelsesstrøm og slynge sin Sjæl ud til Evighedens Kyst".
„Ved Rigets
Port",
„Livets
Spil".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
