Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ji8 Siste Tidsrum 1890—1904.
umiddelbart betagende virker det ikke. Det kommer vel for en
Del af, at Hamsun har valgt denne lyrisk vage, virkelighedsfjerne,
lidt akademiske Form for et Verk, saa fuldt af Livets Spænding
og Uro. Vers er jo Gudernes Tungemaal, men i „Munken Vendt"
taler store og smaa, graa Hverdagsmennesker og høit benaadede,
lykkeskinnende Søndagssjæle i de samme brede, festlig svulmende
Rytmer og Rim . . hele 427 Sider igjennem.
Men som Skriftverk, som stilistisk Kunststykke er Digtet
overordentlig værdifuldt. Og i sit sterke Fyndsprog, sin lunefulde
legende Paradoxi bærer det Vidnesbyrd om en stolt og fribaaren
Aand. De Tanker, som her udtales, har faat det Stempel af
Digterens spillende Ironi, hans vilde Stridslyst og inderlige
Natur-menneskelighed . . ., som gjør clem i Sandhed til hans egne.
Efter „Munken Vendt" har Hamsun udgivet det før nævnte
Bind Erindringer fra en Reise i Kaukasus, en munter og livlig
Bog, hvori han for første Gang taler ud om, hvad han skylder
sit store Forbillede Fjodor Dostojefskij — og idetheletaget
de russiske Digtere. Lidt senere kom Skuespillet „Dronning
Tamara", ogsaa en Frugt af hans Ophold i Østen; forøvrig
et flygtigt og ubetydeligt Arbeide. Omtrent samtidig med dette
udsendte han eii Samling mindre Fortællinger og Skizzer under
Titelen „Kratskog". En lignende Samling, betitlet „Siesta", havde
han offentliggjort i 1897, — den stod adskillig høiere ved
digterisk Kraft og Eienclommelighed.
e Hans hidtil siste Arbeide er Digtsamlingen „Det vilde Kor",
som udkom Vaaren 1904. En smuk og betydelig Bog. Den
vidner om, at Hamsun ogsaa som Lyriker raader over den rigeste,
mangfoldigste Sprogkunst. Her findes Poesier af ypperste Rang
som den varme, brusende Hilsen til Bjørnson, det mystisk
dybe og inderlige „Skjærgaardsø", den deilige
„Kvanneleder-skernes Sang", det skjønne og sarte „Abdullahs Haab".
Besynderlig nok, det synes at falde Hamsun
vanskeligt at anslaa den spottende og angribende Tone, naar han taler
paa Vers. Samlingens polemiske Digte er lidet vittige, lidet
rammende. Det gjælder om „Himmelbrevet til Byron", der skjæmmes
af en jasket Form og en glat journalistisk Jargon, saavel som om
„Det vilde
Kor".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
