Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Siste Tidsrum 1890—1904.
De Hurier staar i Olivenlund,
som Liljer i Morgenrøde.
Med Øine som Stjærner og Smil om Mund
de gaar sin Elsker imøde.
O ringte nu Klokken i næste Stund
for mig som den første døde!
Her findes dog ogsaa Digte, hvor Hamsun ligervis som i sin
Prosa med en lystig Latter bryder den løftede Stemning.
Saaledes i „Basun" :
Der kommer imod mig Orkaner af Lys,
jeg flyder i Bølgen og svømmer.
Og Stjærneme farer forbi mig som Gys,
det er som om Stjærneme jages
af nogen og rømmer.
Et Stjærneskud løsner, en Pisk af Ild,
som sætter paa Himlen en Skramme.
Det er som en Stjærne, der skræmtes vild,
som er den paa Flugt for sin egen
fortærende Fanime.
Jeg ligger som tabt i et Kildeland,
i Fryd og Vidunderlyster.
Uendelig ude der hvidiier en Rand —
o Stjærnernes Gud! Det jeg øiner
er Paradis’ Kyster.
Da kalder en Lyd mig til Jord igjen,
en Portnøkkelpibe fra Veien.
Jeg finder mig der, hvor jeg vandred hen ;
en Ordenens Ven staar og hujer
mig ned ifra Heien.
Men Samlingens pièce de résistance er det pragtfulde
Hyld-ningspoem til Bjørnson. Dette Digt, hvori det kraftigste og rigeste
Talent blandt de yngre feirer den gamle Mester og Høvding,
hører overhovedet til de skjønneste i vor nyere Lyrik. Ganske
beundringsværdigt er det i sin Komposition. Fra det varme,
festlige Anslag . . . gjennem de knappe, fyndige
Indlednings-vers stiger det i episk syngende, bredt henrullende Rytmer —
til det klinger ud i Slutningsversenes uendelig vemodige
Stemning, fortonende sig som et Mindets Ekko fra en fjern
Fremtids Kyster. Dette Digt har den patriotiske Hymnes mægtige
Patos — derved gjør det Fyldest for den Fædrelandssang, som
ikke findes i „Det vilde Kor". Og samtidig eier det alt det
uudsigelig intime og inderlige, som alene den Poesi, i hvilken
Menneskesjælen aabenbarer sine dybeste Oplevelser:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
