- Project Runeberg -  Illustreret norsk Litteraturhistorie. Siste Tidsrum 1890-1904 /
121

(1905) [MARC] Author: Carl Nærup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Knut Hamsun. 121

Vi nævner et Navn —
straks syder der mod os
i Kornakres Guld,
det leger i Skoge,
det lugter af Muld.
Sol dirrer om Dagen,
Dug driver om Kvæld,
det suser i Fjæld.

Idag skal du vækkes af Tusinder foran Altanen,

dit Folk moder op til din Ære med Faklen og Fanen.

De staar der, fra Pigen med Flætte til Oldingen krum over Stav,

selv Fiskeren yderst fra Hav,

de takker og ærer dig, Mester, for alle de Goder du gav.

Der laa vi et Folk bag et andet berømmeligt Rige,

du stred i halvhundrede Aar for en Plads som dets Lige.

Var Byen iblandt paa din Modstanders Side med Hujen og Hvin,

stod Laudet desmere paa din.

Det brused imod dig af levende Jarop : din Mening er min!

Alt saa du dig Tid til: at rydde, at hegne, at nære,

og alt tog du paa dig, din Bredde var skabt til at bære.

Nei sidde og gjøre dig sjelden og aagre en Dag med dit Navn?

Du gav det til Pris for hver Ravn.

Du havde slig Raad til det, Mester, du havde saa bredfuld en Favn.

— Altandoren gaar, d LI staar frem, du er h vidnet i Haaret,

men end er du ung trods de Aar og det Verk du har baaret.

Din Aand har den selvsamme Vælde, din Flamme er lige saa varm,

som Styrken er fuld i din Arm. *

Nu gloder imod dig fra Landet en Tak i hver Menneskebarm.

Saa en Kvæld vil Stumhed ruge
langs vor lange Kyst.
Fjældet staar og lytter, bier —
ingen svarer, Landet tier.

Naar han tier, blir der tyst.

Hvilken voldsom Følelse i denne Slutning. Og hvor denne
Fantasi ser simpelt og stort! Et Vers som dette er uforglemmeligt.

Der er rige Forjættelser i dette Digt. Det vidner om
Muligheder, som Knut Hamsun endnu ikke har faat forløst i sin
Produktion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:53:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolih2/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free