Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Siste Tidsrum 1890—1904.
Gunnar
Heiberg".
GUNNAR HEIBERG.
(Ungdomsportræt).
I samme Aar som Knut Hamsun udgiver sin første Bog, den
komisk naive og underlige „Bjørger", træder ogsaa GUNNAR HEIBERG
frem for et større Publikum. Og skjønt
hans Debut var ganske anderledes moden
og overlegen, gik den vist omtrent
ligesaa upaaagtet hen som hin selvlærte
Atteiiaarings. Det er ellers forklarligt nok,
Heibergs tidligste digteriske Forsøg
behandler nemlig et saa fjerntliggende og
dunkelt Emne som Menneskets Genesis.
Det er et høistemt og høitideligt Poem
paa frie Wergelandske Vers om,
hvorledes det første Menneskepar til
„Resignationens Salighed blev pisket", da de ikke
vovede at vinde „E vig-Li vet ved at trodse
Gud". (Nyt norsk Tidsskrift, udg. af Sars
og Lieblein, 4de Bind 1878) Og det lange Digts korte Mening
er, at alene gjennem Syndefaldet, det første Oprør mod
Verdensordenen, kunde Mennesket løsrive sig fra sit oprindelig fuldkomne,
ubevidst lyksalige Naturliv og kjæmpe sig frem til at blive en fri;
villende, Gud jevnbyrdig Aand. Digtet slutter med nogle profe-*
tiske Strofer, ifølge hvilke dog ikke hele Menneskeslegten blev
slaat ned i denne Kamp mod Guden. Kains Æt redded sig ud
af det almindelige Skibbrud, — og „clen lever end". Man mærker
her Paavirkning fra Byron.
Ogsaa et andet, i lignende Stil udformet Digt fra samme
Aar fortjener at nævnes. Det heder „En Soirée dansante" og
udkom anonymt sammen med en Afhandling — „Kants
Fornuft-kritik" (af Hans Jæger). Her er den antydede Tankegang fra
„Menneskets Genesis" nærmere udført og flyttet over i Nutiden.
Der fremføres for os en udvalgt Samling Mænd og Kvinder, en
Kaste Overmennesker,
som iiigeTi Love lyder,
der kan Tanken adelsbaaren
stanse i dens stolte Flugt,
. . . som ingen Grænse kjender
for vor Kjærligheds Begjær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
