Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Siste Tidsrum 1890—1904.
og hun har hørt, og vi smiler af de kloge, vi ynker dem.
Ynk-værdige Gamlinger."
Og hun forlader sit lune Hjem. Lidt angst er hun og lidt
bleg om Næbbet, men hun har, hvad den gode Ungdom aldrig
savner: Offermodet, clen varme Vilje og den herlige Trods, som
bærer En over alle Gjenvordigheder. Lad saa Livet komme!
I disse Begynderarbejder findes Spirerne til Heibergs bedste
og betydeligste Verker. Her er antydet de ledende Motiver, —
anslaaet de Grundstemninger, som klinger gjennem hans Digtning.
Der gaar en tydelig Linje fra den hede sensuelle Lyrik i
„Menneskets Genesis" og „Soiréen" til „Balkonen". Det rent æstetisk
immoralske Syn paa de menneskelige Ting, som hist er udformet
i usikre, uoriginale, ungdommelig naive Vers, det møder vi iført
Poesiens rigeste Dragt i „Balkonens" stolt fuldkomne Prosa
saavelsom i de sterke og dybe Repliker i „Kjærlighedens Tragedie". Og
fra et Stykke som „Tante Ulrikke" med dets satiriske Brodd mod
Borgerskabet og den liberale Hob, er Overgangen klar til Skuespil
som „Det store Lod" og „Folkeraadet".
Oprindelig er denne Digter en varm, handlelysten, begeistret
Natur. Hans Ungdomsdigtninger er udsprungne af en hel,
fuldtonende Stemning. Og Handlingen og Figurerne i „Tante Ulrikke"
er gjennemført med den rette dramatiske Objektivitet. De er
indordnet i Stykkets logiske Sammenhæng. Digteren har ingen
Steder af stilistiske Hensyn indskudt Repliker, som staar der for
den lyriske Effekts Skyld.
I Heibergs følgende Verk, „Kong Midas" (1890), møder vi næsten
som en ny Personlighed. En dansk Kritiker har engang sagt, at dette
Stykke er gjennemaandet af den Sindstilstand, som udløses, naar
en Tro styrter sammen. Og det er sandt. Ligesom i Dramaet Anna
Hielms trygge, beskedne Livslykke forspildes, da hun mister
Illusionen om sin afdøde Mands ægteskabelige Troskab, saaledes
vidner dets Grundstemning om, at der i Digterens Indre er
fore-gaat en afgjørende Omvæltning, fuldbyrdet en Omvurdering al de
gamle Værdier. Han har faat et nyt Syn paa Menneskene og
de menneskelige Ting. Han er foreløbig færdig med
Samfunds-spørsmaalene og Kampen mellem Under- og Overklassen.
Skikkelser som Helene og Tante Ulrikke vender ikke mere tilbage i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
