Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar Heiberg. 125
mest ræd for, er Tante Ulrikke, hans Kones Søster. Hun er
nemlig ved sine radikale Meninger og sin hele emanciperede og
ubarberede Person en stadig Trusel i Retning af Prostitution for
Familien. Og nu da Professor Blom skal blive Statsraad, optræder
hun paa Socialistmødet, — og for at gjøre Skandalen komplet,
hans Datter Helene staar frem som hendes Meningsfælle og holder
en Tale for at forsvare sin kjære mishandlede Tante. Og Stykket
ender med, at Professoren af feig Menneskefrygt og
Forfængelighed jager sit eneste Barn ud af Hjemmet. Han er villig til alt,
bare han kan blive Statsraad.
Ved Siden af ham maa, som en lystigere Repræsentant for
deri sande Borgeraand, nævnes Statsraad Stabeli, en Kiellandsk
Type, udstyret med megen rund, festligt klingende Veltalenhed
og autoritetsmæssig Umoral. Og hans Søn Eivind, en ofte varieret
Figur i Ottiaarenes Litteratur, er en værdig Aflægger af denne
Far. Han er radikal, eller liberal som det vel hed dengang,
cl. v. s. han har stadig Munden fuld af en Masse Snak om sit
Gudsforhold, sin Kjærlighed til Landet, til det slidende og slæbende
Folk o. 1. Med disse Fraser søger han at vinde den rige
Professordatter, medens han selv indskrænker sit Stræv til at føre et
behageligt Dagdriverliv. Men i det afgjørende Øieblik afslører
han sig som den Pjalt, han er.
De virkelig nye Mennesker i Stykket er Helene og Tante
Ulrikke. Helene er den unge, gode, fine Pige, hun har det rette
varme, alvorlige Ungdomssind: Stoltheden, den hellige Vrede, den
flammende Ildhu. Hun er vakt af Tiden og hører i undrende
Lytten det fjerne Brus af det nye, som nærmer sig, „den dumpe
Lyd af Millionernes Marsch og Fanernes knitrende Slag i Luften."
Thi derudefra kommer Fremtidshæren, det har Tante Ulrikke lært
hende. „I Spidsen gaar Genierne — og saa et uendeligt Tog af
Fattige og Ulykkelige. Retfærdighed, roper Førerne.
Retfærdighed, Retfærdighed toner det som Sang over hele Hæren — og
de faar, de tar Retfærdighed. Kan man høre slig Sang, naar
man lytter, da lar man dem gjerne le, da staar man gjerne paa
sin Forpost og fryser, da er man gjerne gal og rar og
halvtomset og lar de andre være kloge; — jeg har hørt slig Sang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
