Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Siste Tidsrum 1890—1904.
flygtige Stemninger er her udformet i klare Billeder og muntre,
om ikke altid sikre Rytmer. En ujevn, utempereret Bog er det,
med Vaarbrydningens voldsomme Stemningsskiftninger og grelle
Farvemodsætninger . . . hvert Øieblik dalende fra Morgenens
stormende Henrykkelse til Kveldens vemodslørede Tungsind og fattige
Forladthed. Her er dyb alvorlig Sorg og sort draperet,
gestikulerende Fortvilelse, hulkende Længsel og skyhøi Spot, stille
Inderlighed og gutteagtig larmende Trods . . . saadan som det skal være.
Men som Grundtonen gjennem det hele en forbitret
Ensomhedsfølelse, en trodsig Stridsstemning mod den ganske Verden. — Og
denne Stemning har ikke forladt vor Digter i alle de Aar, som
siden er henrundne. Endnu i hans siste Bog „Fra Kristiania"
(1904) rører den sig lige frisk og uformildet.
De for den 23-aarige Poet mest karakteristiske Digte i
Samlingen, er de syv-otte, som bærer Overskriften „Fra Krigsaarene",
— muntre, freidige og malende Vers, der mest skildrer, hvordan
Digteren vaktes til Forstaaele af det store, som bevægede Tiden.
Krigsaarene skal betegne Tiden fra 1881—84, de Aar, da Kampen
mellem Landets to store politiske Partier rasede som værst. COLLETT
VOGTS Vers er de eneste Billeder, vor Litteratur eier af den
glade Ungdoms Liv i hine lystige Storm- og Trængselsdage. I
Digte som 7,En Troende", En Tviler", „Kristian Førland", „De
andre sad paa Kaféer" har han tegnet flygtige Rids af menige
Størrelser, som paa forskjellig Vis deltog i Frihedsreisningen.
En ubarberet, gudsforgaaen Bonde er det. Alle er de paa Kant
med det gamle mølædte Samfund og uforsonlige Hadere af al
respectability, — saavel den, som udtrykker sig i alslags
kavaler-mæssig Elegance og Korrekthed, som den, der bøier sig for Tronens
og Alterets høihellige Idealer. De nærer en sterk Kjærlighed til
de haarde Konsonanter og et hidsigt Had til alle fremmedlydende
unorske Ord og Navne. (Mon der ikke var en viss COLLETT VOGT,
som skrev sig Nils Fokt dengang?) Christiania Arbeidersamfunds
for almindelige Dødelige ikke særlig frygtindgydende eller
mærkværdige Lokaler blir i deres Øine til Revolutionsklubbens skumle
Arnested, hvorfra den forfærdelige Omvæltning skal udgaa paa
Vredens Dag, — og Kaféens Stamgjæster tager Skikkelse som
Danton, St. Just, Marat, Robespierre . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
