Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Collett Vogt. 143
snittet „Fra Krigsaarene" i Digte. De mange her let henkastede
Fysiognomier og Figurer er i Prosabogen sammensmeltet til en
enkelt fritstaaende Skikkelse, som kan glæde sig ved et meget
intimt Slegtskab med Digteren selv1). Det særlig værdifulde ved
dette Billede af en Gut i de vanskelige 15—17 Aar er det næsten
religiøse Alvor, hvormed han er fremstillet som Sjæl, — som et
Væsen, der blot lever saa længe det frit kan øse af sit eget Sinds
strømmende Livskilde. Og denne Livskilde det er hans usvigelige
Tro paa den kommende Guldalder . . .
de lyse forjættede Tusenaarsrige,
de frem af Bloddamp og Had skulde gaa,
de frem af Drømme og Tvil skulde stige;
th skulde det komme, som Vaaren kommer,
br sende, bryderide gjennem en Sky,
Sol i Øiet og evig ny.
— Du store Gud for en Sommer!
Ligesaa ubestemte og fantastiske som disseFremtidss}mer err
ligesaa taagede er hans Forestillinger om, hvad der gaar for sig
i Tiden. Han tror som al oppositionel Ungdom i de første
Otti-aar fanatisk og glødende paa Johan Sverdrup. Og han tror
paa Friheden og Folket, — det mystisk hellige Folk bag
Fjeldene. Men nærmere kommer han det ikke. Der er noget
lyrisk vagt og udflydende over ham, — en Drømmer og Digter
ifærd med at vikle sig ud af Svøbet.
Det eneste, som staar rigtig tydelig for ham, er, at han ikke vil
blive som de andre. Han vil tilhøre hin Verden af Ensomme og
Ulykkelige, af brændende Hjerter og tornekronede Hoveder, hvem
„Gud giver Udødelighedens fagreste Kranse." Men han strander
ligesom Hovedpersonen i Gabriel Finnes „Filosofen" paa sin egen
Svaghed. Vi faar den mest levende Skildring af, hvorledes han
i Hjemmet og paa Skolen prøver paa at hævde sig selv og sine
Meninger. Men han driver det ikke til stort mer end
Skoleguttens vanlige Knips i Lommen: Trods, Dovenskab,
Pligtforsømmelse, Fantasteri. Og da Faderen og Familien og Rektor giver
Nils Collett Vogt er født i Christiania 25de September 1864 som ældste Søn af Ingeniør
Jens Vogt (død i 1892) og Forfatterinden Johanne Vogt, født Collett. Han blev Student i
1884, — prøvede en Tid at studere Jus, men opgav det og drog til Kjøbenhavn, hvor hans
første Digtsamling udkom. Han har siden levet udelukkende for sin Kunst og for det
meste boet udenfor Norge, — i Italien, Tyskland, Frankrige, Danmark, ’Sverige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
