Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Collett Vogt. 145
rammende Blik de enkelte Momenter, han har Brug for. Til
disse klamrer han sig med vild, anspændt Kraft
gjennem-gløder dem med hele sin Følelsesmagt, indtil Billedet staar
•der — klart, levende, uslukkeligt. Det er dette urolige, ildfulde,
trodsige, som i hans første Verk finder Udløb i den naivt
oprigtige Berserkergang mod alle Jordens og Himlens Magter. Det
iklæder ham det Byron’ske Fortvilelsens Draperi, Oprørerens og
Lovbryderens Symbol, Kainsmærket, som stiller ham ensom og
-ophøjet over Mængden.
Det andet Jeg, som vi møder i disse Digte, er et
Menneske af en helt forskjellig Art. En svag, ømhedstørstig, sky
Sjæl, modstandsløst voldgiven hvert flygtigt Indtryk. De
Stemninger, som kruser hans Sinds Bølgespeil, ender altid i bævende
Vemod, i hulkende Længsel. Dagens brusende Høitid er over og
alle glade Farver veget bort. Lavt nede i Vest hænger Solen
som et bristende Øie, og op over Jordens Rund sniger sig de
lange, skumle Skygger . . .
De tusen hviskende Stemmer
i Skumringens graanende Time,
Lyset, som langt derude
dør i en gylden Strime.
Natten, der gaar over Jorden,
mens den sit Sølvlys spreder,
Stemmer, der aabenbarer
de dyreste Hemmeligheder.
Der skjuler sig en vag, fuglelet, lys, tendre Erotik, vævet af
Længsler og Drømme, i disse Poesier. En Kjærlighed, som aldrig
tænker paa Besiddelsens grove Lykke, en begjærløs Brynde, der
beruser sig i Morgenens skummende, solglødende Dugg — under
Vaarens unge, kolde, kyske Himmel:
Hvide Blomster, hvor du saa,
hvide Blomster mod det Blaa,
hvide Blomster, — om du kunde
kysse deres røde Munde, —
og i Vaarens unge Navn
ta dem jubel-vild i Favn,
hele Dagen synge, tralle,
drikke Duften af dem alle!
10 — III. norsk Litteraturhistorie III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
