Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Dybfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Dybfest.
181
Og det „Jeg", som elsker eller rettere sagt lader sig elske
og ellers bærer det elegante Navn Harry Mohr, er en saare
mærkværdig ung Mand. Vi faar vide, at han har streifet om „over
Have og over Verdensdele" — forøvrigt uden nærmere
Redegjørelse for disse Reisers Maal. Nu er han ikke mange Dage over
de tyve Aar, og dog mindes han kun med træt Lede hin Tid,
da han først „banked paa
den Dør, som førte ind til
Livet, det deilige levende
Liv." Det synes ham at
være saa længe siden. „Mit
Hjerte var tomt og øde for
Kjærlighed, og aldrig saa
jeg en Kvinde, hvem mine
Øine begjærte. Derfor blev
hendes Kjærlighed mig
kjær, ligesom en Bog vilde
være det i en ledig Stund."
Han er i Begyndelsen den
naivt forfængelige, trods
hemmelig Skam over sin
Passion glad i sin
Kjærlighed, fordi han har fundet
et Menneske, der altid er
villigt til at høre ham præke
om sig selv og beruse sig
i fjerne lyssky
Storheds-drømme. Aldrig er det faldt
ham ind, at ogsaa hun er
noget for sig selv, en Sjæl med sin egen Historie, med mærkelige
Oplevelser bag sig ...
Da han faar det at vide, vaagner pludselig hans Kjærlighed.
Han ser ikke længer hendes Alder, det døde Øie, den skarpe
Rynke under Næsen. Nu er hendes Øie stort og sort, et
Fugle-øie, dristigt og glansfuldt, lynsnart i Blikket. Og hendes Mund
er rød og frisk, hendes Legeme ungt og lokkende. De faa
Sider, som maler hans Kjærligheds hastige Feberliv, Skinsygens
ARNE DYBFEST.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
