Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck - Hans Jæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
228 Siste Tidsrum 1890—904.
Paa den Maade arbeider han ogsaa for sin Livsopgave at splitte
al doven Samfølelse mellem Folk og tænde „den Særfølelsens
blussende Fakkel, som igjen skal give Karaktererne Glans og Skin."
At tænde Særfølelsens blussende Fakkel, deri har de bedste
og betydeligste af 1890-Aarenes norske Forfattere sat sin Stolthed,
Men for ingen af dem er det lyktes saa godt som for HANS E.
KINCK. Han er vor moderne Digtnings vildeste og voldsomste
Særling. Ja, han kan rigtig skabe Vildnis og ufremkommelig
Ur-skog omkring sig. Det er ikke bare i „Flaggermusvinger" og „Fra
Hav til Hei", at han helst fremmaner Eventyrets lodne,
underjordiske Troldverden. Overalt synes Kinck at se lystne Fauner
og gaadefulde Uvætter og Utysker paa Spil. Og de Skikkelser, i
hvilke han Gang paa Gang har søgt at udforme sin mærkelige
Mandstype: Herman Ek, Gabriel Jahr, Erling Jærv, Jørgen Røst
. . . alle har de noget af Urskog og Urfjeld i sig. Der er noget
skummelt, steilt, uoplukket ved dem, men ogsaa noget angstfuldt
virrende, — man kan vente sig hvadsomhelst af dem. Det for
disse Mennesker dybest betegnende er, at de er hjemløse i Livets
Virkelighed. De tilhører en ubestemt Fortid. De er som den
unge Viking i en af Digterens Bøger, — han som først kom til,
da Vikingfærd var gaat af Brug, da ingen længer eied den
grænseløse Udfærds- og Udfoldelses-Trang . . .
Der er med alt, som skiller mellem dem, ingen Digter HANS
KINCK staar nærmere end Knut Hamsun. Og begge nedstammer
de i lige Linje fra vor Litteraturs ensomste Skikkelse, det
strids-lystne Tvesyns Aand: Causeuren, den drømmende Naturlyriker,
den stemningsomtumlede Ironiker Aasmund Olafsen Vinje.
Nu da vi har gjennemgaat den største Del af
1890-Aarenes Litteratur og nogenlunde grundig fordybet os i de Bøger,
som skyldes Periodens tidligst fremtraadte Digtere, maa vi stanse
et Øieblik ved den Skribent, som mer eller mindre dulgt har
øvet sin Indflydelse paa de fleste Forfattere af den yngre Slegt1).
Jeg mener HANS JÆGER. At skrive om ham er imidlertid en høist
vanskelig Ting. Dels er nemlig hans fleste Bøger beslaglagte og
*) For blot at nævne et eneste Exempel: Hamsuns „Sult" er utænkelig uden
„Chr.a-Bohémen" som Forgjænger. Men ikke mere end fem Aar efter Fremkomsten af denne
dristige Roman var Kravet paa utilslørede erotiske Skildringer steget saa sterkt, at man
fandt Jæger spag i Sammenligning med Hamsun. „Hans Jægers Beretninger er blege
Studenteroplevelser mod disse," skrev Erik Skram i sin Anmeldelse af „Sult". Tilskueren.
VIL S. 484.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
