Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Jæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Jæger. 229
følgelig omtrent utilgjængelige for det store Publikum1). Dels
falder de ved sin platte, brutalt kyniske Tone, sin skandallystne
Omtale af Privatpersoner og Privatforhold og sin Affinitet til det
sygelige og perverse Kjønsliv — udenfor den frie, sig selv
respekterende Litteratur. HANS JÆGERS siste Verk „Syk Kjærlihet" 2)
er saaledes i det store og hele bare en endeløs Optrevling af en
Monomans Stemninger og Reflexioner, uhyggelige af Indhold og
uhøviske af Form ... og dog ogsaa i denne Ørken af udbrændt, af
fortvilet og forvildet Følelse kan der blomstre frem Oaser:
lykkestraa-lende Kjærlighedsdrømme, tolkede i Sprogets varmeste og ømmeste
Ord; maleriske Effekter, nedskrevne i en sværmerisk begeistret Stil;
mørke Visioner, udformede i Billeder af gammeltestamentlig Patos.
Det var i 1878, at HANS JÆGER debuterede som Forfatter med
det lille Skrift „Kants Fornuftkritik", enslags filosofisk
Propædeutik3). Intet kunde imidlertid ligge JÆGER fjernere end at skrive
Filosofi i blaa Almindelighed eller at aspirere til nogenslags
Berømmelse som objektiv videnskabelig Forsker. Hans lille, klart
skrevne Indledning til Filosofien havde sin meget bestemte
personlige Tendens. Den skulde bevise, at hele Tilværelsen ikke er
andet end nødvendige Forestillinger, og dernæst at vi,
saasandt dette Komplex af nødvendige Forestillinger er rationelt,
ved Hjælp af vor Fornuft maa kunne producere hele den
virkelige Verden inde i vor Bevidsthed og derved blive istand til at
leve hele Verdensaltets uendelig-rige Liv.
Forfatteren sætter altsaa som den Enkeltes Maal at udtrykke
i Existens — for at bruge en Kierkegaardsk Tankebestemmelse —
den Sandhed, vi har naaet ad den filosofiske Erkjendelses Vei.
Af „Chr.a-Bohémen" skal der findes en „renset" Udgave i Boghandelen; af „Syk
Kjær-lihet" er der offentliggjort Brudstykker i „Chr.a-Billeder" (1888) og „Novelletter" (89):
Skildringen „Hjemløs" samt Bogens fire siste Stykker.
Udsendtes i 1893 fra Paris og beslaglagdes øieblikkelig i hele Skandinavien. To følgende
Dele udkom trykt som Manuskript under Titlerne „Bekjendeiser" og „Fængsel og
Fortvilelse" (Paris 1902).
Hans Jæger er født i Drammen 2. Septbr. 1854. 13 Aar gammel gik han første Gang
til-sjøs, og fra Vaaren 1869 til 74, da han begyndte at læse til Artium, var han Sjømand. I
75 blev han Student og kort Tid efter Stortingsstenograf. Den u. Decbr. 1885 udkom
„Chr.a-Bohémen", hvilken Bog Aaret efter ved Høiesteretsdom indbragte ham 60 Dages
Arrest. For Optryk og Salg i Sverige af samme Bog blev han ved Høiesteretsdom af 10.
Novbr. 1887 dømt til 150 Dages Arrest og en større Bod, — en Straf, han ved Flugt til
Paris unddrog sig et Aars Tid. Fra Vaaren 1889 har han for det meste været bosat i
Paris med Undtagelse af Aarene 1898—1902, da han var knyttet til Norsk
Socialdemokratens Redaktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>