Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Jæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Jæger. 231
at betragte som Studier til „Fra Chr.a-Bohémen", — noget
selvstændigt kunstnerisk Værd har de ikke. Det sist udgivne
Stykke er et Forspil til det første, — det er forøvrigt i sin
Helhed optaget i Romanen. Havde JÆGER forstaat at komponere,
var det blevet én Bog med Titelen „En intellektuel Førførelse";
thi det eneste, man husker af de to Piecer, er den Scene, hvor
Herman Eek — Forfatterens alter ego i „Bohemen" — søger at
forføre Olga ved Hjælp af et Foredrag om „de infame, ufri,
fordømte Samfundsforhold," formet som en Oversigt over den
nyere Historie fra den franske Revolution til og med Johan
Sverdrup (!).
Naar jeg nævner disse JÆGERS første Arbeider, saa er det,
fordi de i Virkeligheden rummer hele Tankeindholdet af
„Chr.a-Bohémen", — alt det i den, der opfattedes som det store
Modsigelsens Tegn og vakte Begeistring blandt Ottiaarenes
oppositionelle Ungdom. Som Livs- og Virkelighedsskildring betragtet var
det en nøgtern, graa, lidet ny Bog, men dens oprørske
Tankegang, dens fanatiske Anklage mod Samfundet, dens hadefulde,
hevnlystne Udfald mod de Sandheder, der i Borgerskabets Øine
staar som hellige og ukrænkelige . . . lød i mange Unges Øren
som det længe ventede Kampsignal. Den, som traadte frem for
Folket med denne ublufærdige Oprigtighed, dette altafslørende
Sandhedsmod, denne altvovende Hensynsløshed . . . sandelig
han maatte være en Profet. En Befrier for de mange
Ulykkelige, der flakker om i det moderne Samfunds øde
Sandørken og forsmægter under Livets Fattigdom. Dette er Bohemen,
— en ny Definition af det gamle letsindige Ord! — hvem Digteren
apostroferer som sine Lidelsesfæller: „Fremtidens fortidlig fødte
Børn, dens første Udsæd, Mændene med de store Behov,
Fremtids-behovene, der først kan tilfredsstilles under friere, rigere og
skjønnere Samfundsformer".
Saa lød Romanens patetiske Anslag. Og dens Tendens
var at prise den fri Kjærlighed som den eneste Redning ud af
det fattige, lykkeforladte Liv, som saa mange af de bedste
Mennesker nu er henvist til at leve. Alene den Ungdom, som fra sin
første Opvaagnen til bevidst Liv, lærer virkelig Kjærlighed at
kjende, vil kunne udfolde den rette Energi og føle den sande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
