Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Jæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Siste Tidsrum 1890—1904.
Glæde over at være til. „Nu pines de af den unge Slegt, som
der er noget ved, tildøde af Livslede og Energiløshed."
I sin Polemik mod Samfundet, mod Statsreligionen og den
konventionelle Moral, saavel som i sin naive Opfatning af Lykken
som beroende paa borgerlig Frihed og gode ydre Kaar, er
„Chr.a-„Bohémen" en blot og bar Affødning af 70—80 Aarenes realistiske
Problem digtning. Det nye hos JÆGER er den fanatiske Logik,
hvormed han drager de yderste Konsekvenser af de filantropiske
Lyksalighedsteorier. Allerede det røbede en Dristighed, en lyrisk
Vilkaarlighed, der altid begeistrer Ungdommen. Men hvad der
har sat Spor overalt i Nittiaarenes Litteratur, det er den mørke,
ulykkesvangre, undergangsmærkede Sensualisme, som præger
Romanens Menneskeskildring. Historien om den 24-aarige Kadet,
som hendøser sin Ungdom i Lediggang og tomme, sløvende
Ud-skeielser og omsider en Morgen begaar Selvmord efter en siste
Nat tilbragt hos en Glædespige — det er Mussets Rolla omskreven
paa fattig, hverdagsvirkelig Prosa:
, . Ce n’était pas Rolla qui gouvernait så vie,
C’étailent ses passions; — il les laissait aller
Comme un pâtre assoupi regarde l’eau couler.
Elles vivaient; — son corps était l’hôtellerie
Oü s’étaitent attablés ces pâles voyageurs . . .
–––Rien ne peut lui donner
Ni consolation ni lueur d’espérance.
Si l’incrédulité devient une science
On parlera de Jacque . . .
Fortællingen om denne smukke, allerede i Skoleaarene af
Udsvævelser ødelagte Døgenigt var forøvrig et høist ubekvemt
Medium for den paakaldte Oprørsfølelse mod Samfundet, — mon
nogensomhelst Samfundsorden kan hjælpe den helt Viljeløse eller
redde den forhærdede Sløvhed og Slaphed ? Men rent menneskelig
set føler vi den dybeste Medlidenhed med ham. Det var jo ikke
hans Skyld, at han fødtes svag og udygtig, at han i ensom
Værge-løshed laa under for en stor Bys Fristelser. — En anden Sag er
det med Bogens anden Hovedperson: Herman Eek. Her er
Skildringens Patos dette, at det virkelig er en betydelig, høit begavet
Personlighed, for hvem „Livet fortoner sig mørkere og mørkere,,
indtil Haabløsheden stiger til Fortvilelse, og Selvmordstanken
lægger sig rugende over ham." Der er et bittert Alvor over
Skildringen af dette Ungdomsliv; — en ensom, intens Sjæl, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
