Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Jæger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Jæger. 233
kjæmper for sin Renhed og higer efter Kjærlighed; for hvem
Tilværelsen mister alt Værd og al Mening, naar ingen elsker ham.
Tyve Aar gammel føler han sig udlevet og dødstræt som en Olding
uden Evne til Hengivelse, uden Sans for, hvad der bevæger
andre Mennesker her i Verden; — hverken Venskabs eller
Slegt-skabs Baand binder ham til nogen. Nu, Tyveaaringens
Livstræt-hed pleier sjelden være absolut. For de fleste vil den let
forklarlige Ynglingemelankoli være et flygtigt Overgangsstadium.
Derefter akcepterer vi med nogenlunde behersket Resignation
det større eller mindre Kvantum af Lykke og Ulykke, som det
langsomme daglige Liv tilmaaler os. Men Herman Eek
resignerer ikke. Gjennemreflekteret og samtidig yderlig naiv som
han er, blir han tidlig færdig med sine Anfægtelser, — han er
en fattig Sjæl. Og fra nu af tager han uden moralske eller
andre Skrupler rigelig til sig af de Glæder og Opmuntringer,
som tilbyder sig i Øieblikket. Trods sin Træthed og Lede
ved alt eier han nemlig Energi baade til det ene og andet.
Saaledes ogsaa til for Alvor at søge efter Livets Mening. Han
studerer Filosoferne. Han begeistres over Hegels svimlende
subtile Begrebsdigtning, som aabner Verdenslivets hemmelighedsfulde
Dybder og forlener den grublende Menneskeaand med
guddommelig Rang og Magt. Og han finder hos Fichte skildret det
Samfund, der dunkelt foresvæver ham som det ideale: "Et aabent
frit Samliv mellem aabne frie Mænd og Kvinder, der ikke kjendte
anden Lov for det sociale Liv end Kjærlighed og Frihed og
jordisk Lykke; et Samfund, hvor hvert enkelt Individ . . . fik vokse
sig ud i al sin individuelle Eiendommelighed som et frodigt Træ^
plantet i god fed Jord . . Aa, for Mennesker det vilde bli!
Gudeskikkelser ! imod de ynkværdige Kræ, der nu kryber omkring paa
Jordens Overflade, skjulende sig hver for sig ’ i gamle
friheds-kvælende Institutioners og Traditioners mørke Cellehuler, rædde
for det aabne frie Samlivs sterke befrugtende Dagslys!^
Selv føler han sig-imidlertid udestængt fra denne Frihedens
Verden. Han er Romantikeren, som i Tanken har
gjennemlevet det, han burde have oplevet i Virkeligheden. Men kan
han ikke naa ind i hint glade, sollyse Fremtidens Land, saa vil
han ofre alt, forat andre kan naa det. . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
