Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overhovedet var det norske Aristokrati, mod hvem Fylkernes
Samerobring var rettet, faa vi et sterkt Indtryk af, hvormeget
denne Samerobring har kostet det norske Folk. Den var maaskee
nødvendig for at hevde Folkets nationale og politiske Selvstændighed;
saafremt Harald Haarfagre ikke havde opstillet et norsk
Kongedøme ved Siden af det danske og svenske, vilde maaskee de
norske Fylker, det ene efter det andet, være komne i et
Afhængighedsforhold til Danmark eller Sverige. Men Kongedømet kunde
alene finde Plads paa Bekostning af den Høvdingklasse, der havde
været den nationale Kulturs Bærer. Landets bedste Kræfter maatte
flytte ud, forat Resten kunde indordnes under en Statseenhed og
hevde sin politiske Selvstændighed. Her var det nu det store Held,
at Island netop var bleven opdaget ved den samme Tid, da de
store Kampe fandt Sted, der førte det norske Folk ind paa en ny
Udviklingsbane, saa at disse Kræfter ikke gik tabt for Folkets
Historie, om de end udvortes skiltes fra det. Paa Island bleve de
gamle Høvdingætter, der havde maattet fly sin Odel i Norge for
Harald’s «ofríki», efterhaanden for en god Deel atter samlede; her
fandt de et Tilflugtssted, hvor de kunde hevde sin Uafhængighed
uden at opgive sin Nationalitet, og her kunde den gamle Stammekultur,
som var repræsenteret af dem, fortsætte og fuldende sin
Udvikling under de heldigste Betingelser, idet den var bragt i
Sikkerhed for de forstyrrende Indflydelser, for hvilke den blev udsat
i sit oprindelige Hjem, uden dog at være afskaaret fra den
nationale og historiske Sammenhæng, hvorpaa dens Trivsel beroede.»
Ogsaa mod disse resultater og specielt mod den keltiske paavirknings
store betydning har der imidlertid reist sig kraftige røster.
En keltisk indflydelse kan vistnok ikke benægtes; men den har
langtfra spillet en saa fremtrædende rolle, som enkelte norske
videnskabsmænd har villet tillægge den. Forbindelsen med de
kristne kelter har vistnok bidraget sit til den gamle nationale
religions forfald, til at frembringe ligegyldighed og «fritænkeri» blandt
de gamle nordmænd; men i literær henseende har den spillet en
forsvindende rolle, og man har endog ment at kunne konstatere, at
adskillige af Eddakvadene er bleven til som udslag af en reaktion
mod dette forfald, som forsøg paa at hævde, fastholde og styrke de
gamle forestillinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
