Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norske skalde - Thjodolv fra Hvin - Thorbjørn Hornklove - Audun illskælda, Ølvir hnúfa, Guttorm sindre, Jørunn skaldmær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Britanien», sandsynligvis for en konge af den kongestamme, som i
10de aarhundrede optraadte baade i Dublin og i Northumberland.
Her som i Brage’s vers finder han utvivlsom indflydelse fra irsk
digtning.
Thorbjørn Hornklove.
— Thorbjørn Hornklove’s skaldevirksomhed er knyttet
nærmere til Harald’s person end Thjodolv fra Hvin’s. Man ved lidet
eller intet om hans livsførelse; ikke engang hans fødeegn kjendes.
Om kong Harald’s kampe for at erobre Norge har han digtet sit
Glymdrápa (stridslarmens drápa). Kun lidet af digtet er bevaret;
men det lille, som haves, har sin literaturhistoriske interesse derved,
at det er det ældste drotkvæde, som handler om selve kongen.
Ogsaa et andet af Hornklove’s digte handler om kong Harald’s
kampe. Det har ingen titel fra den gamle tid; nogle moderne
forskere har kaldt det Haraldsmál; men herimod har der været
gjort indvendinger fra flere andre hold, og andre titler er bleven
foreslaaede. De lærde om den sag; «den blomst, vi kalder rose,
den dufter lige sødt, hvad end den kaldes,» heder det hos
Shakespeare. Digtet er en samtale, som digteren har hørt, mellem en
lyshaaret mø (en valkyrie) og en ravn. Hun spørger, hvorfor dens
klør og næb er blodige, og ravnen svarer, at den har fulgt kong
Harald paa hans krigstog og hakket i hans faldne fienders lig. Saa
beskrives slaget i Hafrsfjorden, en beskrivelse, der anerkjendes som
et af de ypperste slagmalerier i den norrøne digtning. Siden følger
en almindelig forherligelse af Harald, specielt i hans forhold til de
mænd, der har fulgt ham i kampen, og som danner hans
omgivelser. Det er dette digt, som Ibsen hentyder til i sit bekjendte
digt ved Tusindaarsfesten, hvori Hornklove’s navn udtrykkelig
nævnes.
Hornklove synes at have været Harald Haarfagre’s ypperste
skald og nød stor anseelse hos kongen, i hvis hal han sad i
høisædet ved siden af den gamle skald Audun illskælda, der ogsaa
havde været skald hos kongens fader, Halvdan svarte. En fjerde
af Harald’s skalde hed Ølvir hnúfa, det vil efter al sandsynlighed
sige Ølvir næseløs. Om ham fortælles der, at han forelskede sig
i Atle jarl’s datter Solveig; men da han friede til hende, gav
jarlen ham afslag, idet han fandt, at skalden, tiltrods for, at han
var en rig høvdingesøn fra øen Bremanger i Firðafylke, ikke var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
