- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
41

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Norske skalde - Audun illskælda, Ølvir hnúfa, Guttorm sindre, Jørunn skaldmær - Eyvind skaldaspillir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

godt nok parti for en jarledatter. Nu digtede Ølvir en hel del
elskovskvad om Solveig; men herover blev hendes brødre rasende
og overfaldt skalden i hans hjem; han undslap med nød og neppe
og flygtede til kong Harald. Hos ham blev han, og han kjæmpede
med i slaget ved Hafrsfjord, hvor han var stavnskjæmpe.

Blandt Harald Haarfagre’s skalde skal endelig Guttorm sindre
nævnes. Han er bekjendt for den løn, han engang krævede af
Harald og hans søn Halvdan. Han havde digtet kvad til begges
pris og afslaaet at modtage løn derfor; men da der var opstaaet
uenighed mellem fader og søn, bad han dem begge om at forliges;
det skulde være hans løn. Og saa stor hæder viste kongerne ham,
at de paa grund af hans bøn indgik forlig med hinanden. Senere
digtede han et drápa til Haakon den gode’s forherligelse, det
saakaldte Hákonardrápa, hvoraf nogle faa vers er bevaret. Det
omhandler flere af Haakon den gode’s krigerske bedrifter, som hans
tog til Danmark, hans kampe med Harald Graafeld og hans brødre
o. s. v. Det bevarede viser, at han i formel henseende har staaet
paa høide med de bedste blandt samtidens skalde, om end
indholdet ikke er af særlig betydning.

Ogsaa kvinder optraadte som skalde. Den mest bekjendte af
dem er Jørunn skaldmær (ɔ: skaldmø). Hun digtede om striden
mellem Harald Haarfagre og hans søn Halvdan og om Guttorm
sindre
s mægling. Hendes digt kaldes Sendibítr, og kun nogle
brudstykker af det er bevaret.

Om Erik Blodøkse handler Eiriksmál, som dronning Gunhild
lod forfatte umiddelbart efter, at Erik var falden (950). Det handler
om Eriks modtagelse i Valhal. Kun et brudstykke er bevaret.

Ogsaa Haakon den gode var skald; men man har kun et
improviseret halvvers bevaret af ham.

Eyvind skaldaspillir.

Under Haakon levede den mest fremragende norske skald
Eyvind skaldaspillir. Paa spindesiden nedstammede han fra
Harald Haarfagre; paa sværdsiden havde han en skald som Ølvir
hnufa
blandt sine slægtninge, om han end ikke nedstammede fra
denne. Man antager, at han er født i det tiende aarhundredes
første fjerdedel. Han omtales først i forbindelse med slaget ved
Stord (961), og da var han Haakon den gode’s skald. Under
Harald Graafeld indtog han en oppositionel stilling og skrev flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:05 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free