Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Snorre Sturluson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Den norrøne literatur.
forsaavidt er det ham, hvis navn er ble ven foreviget i den saakaldte
« Sturlungeperiode ».
Helt ufortjent er denne «forevigelse» ikke; thi allerede i hans
dage begyndte stridighederne mellem storætterne, om end i en mild
form. Han kom i strid med den mægtigste æt i det sydlige Island,
Oddeætten, i anledning af et arvespørgsmaal. Striden saa et øieblik
ud til at skulle antage en meget voldsom og tilspidset karakter;
men den endte med et forlig. Oddeætten var endnu den mægtigste,
og STURLA maatte give sig. JON LOPTSØN, Oddeættens lærde
overhoved, var imidlertid saa høimodig at tilbyde STURLA en plads for
hans yngste søn SNORRE ved den udmærkede opdragelsesanstalt
paa Odde. SNORRE, der var født i n/8, var ikke mere end tre å
fire aar gammel, da han kom til Odde, og her nød han en efter
datidens forhold udmærket opdragelse, til han var henved tyve aar
gammel. «Det er en Selvfølge,» siger ROSENBERG, «og SNORRE
røber det oftere i sine Værker, at han i dette gamle Lærdomssæde
indviedes i Tidens kirkelige Dannelse, særlig at han lærte Latin,
Ej heller kan man tvivle om, at en Yngling af hans Byrd tidlig
blev gjort fortrolig med Landets Love — hvorvel Lovkløgt
aabenbart nu gjaldt mindre end før. Vigtigere er det dog, at man paa
Odde levede i historisk Granskning og Erindring. — — — Ogsaa
var der god Forstaaelse og livlig Forbindelse mellem Odde og de
nærliggende Lærdomssæder Haukadal og Skalholt.––––––Dog
kan det ikke noksom fremhæves, at netop Odde var Sædet for en
mere hjemlig Dannelse, hvorimod Haukdølerne øjensynligt særlig
havde Smag for at fremme latinsk og kirkelig Lærdom; det er ikke
sagt, at SNORRE’s Forfatterskab var blevet saa rent nationalt, som
det blev, hvis han var fostret paa Haukadal istedetfor paa Odde.»
Udrustet med et grundigt kjendskab til den tidligere
sagaskrivning og til den gamle skaldepoesi drog han ud i livet for at
bryde sig en bane. Hvad det først og fremst gjaldt for ham, var
at opnaa rigdom, magt og anseelse, og med det maal for øie
giftede han sig med en rig arving; med hende fik han
Skallagrims-slægtens gamle gaard Borg, og her tog han bolig. Ægteskabet var
ikke lykkeligt; han var sin hustru utro — hvad der senere kom
ham dyrt at staa, da hans uægte søn URÆKJA voldte ham meget
bryderi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
