Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Snorre Sturluson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snorre Sturluson. 67
Med at være herre paa Borg var imidlertid SNORRE’S
ærgjær-righed ikke tilfredsstillet. Ved en fordelagtig handel kom han i
besiddelse af gaarden Reykjaholt, og her levede han nu som en
mægtig høvding med en glans og en pragt, der spurgtes baade
vidt og bredt. Ved flere leiligheder fortælles det, at han mødte op
paa Althinget med et følge paa 8 å 900 mand. Rigtignok var det
neppe for det gode, at han mødte saa mandstærk; det var for at
tvinge sin vilje igjennem med magt, hvis han ikke fik den
gjennemført med det gode. Et træk som dette viser klart nok, hvor
lovløse tilstandene holdt paa at blive. Endnu klarere bliver dette,
naar man lægger mærke til, at en af disse truende demonstrationer
fandt sted, medens han selv var lovsigemand, Althingets øverste
autoritet.
Lovsigemanden valgtes paa tre aar, og SNORRE beklædte
stillingen fra sit 37te til sit 4Ode aar. Tidligere havde han, mærkelig
nok, ikke været udenfor Island. Nu drog han ,ud paa reiser. Som
sædvanlig gik veien først og fremst til Norge, og stort længer kom
han ikke. Efter en liden afstikker til Vestergotland i Sverige
vendte han atter tilbage til Norge og derfra hjem.
Det blev en skjæbnesvanger reise for SNORRE. Han kom til
Norge, aaret efterat den unge HAAKON HAAKONSSØN var bleven taget
til konge, medens SKULE JARL styrede hæren for ham og havde en
trediedel af riget. SNORRE blev vei modtagen baade hos SKULE og
hos kongen; han digtede kvad til begges ære og fik plads i begges
hird; men SKULE var paa dette tidspunkt endnu den mægtigste, og
SNORRE sluttede sig nærmest til ham. Da han i 1220 kom tilbage
fra Vestergotland, var forholdet mellem nordmænd og islændere
bleven meget spændt. Islænderne havde nemlig faret haardt frem
mod nordmænd, der opholdt sig paa øen som kjøbmænd, og dette
havde ført til, at der var stor forargelse i Norge mod islænderne,
og SKULE JARL lod endog ruste et tog mod Island for at hævne og
forsvare nordmændene. SNORRE henvendte sig nu gjennem DAGFINN
BONDE til kongen og bad ham forhindre dette tog. Kongen gik
ind paa det, og de ord, han i den anledning henvendte til jarlen,
viser tydelig, hvor levende følelsen af slægtskab endnu var mellem
nordmænd og islændere. Kongen sagde nemlig, at planen til et
tog mod Island ikke var klogt; «thi baade synes Island at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
