Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Snorre Sturluson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Den norrøne literatur.
vanskeligt at angribe, og tillige er Landet herfra ble ven bebygget.
Desuden have vore Frænder og Forfædre christnet Landet og paa
mange Maader understøttet dets Indbyggere.» Han fandt, at det
vilde være til skade for alle, om landet blev hærjet, og da mange
støttede denne udtalelse, maatte SKULE opgive sin plan; men han
forlangte af SNORRE, at han efter sin hjemkomst skulde sørge
for, at Island frivillig gav sig under Norge, og SNORRE, der var
bleven overøst med nye æresbevisninger, maatte love dette. Løftet
skadede ham blandt islænderne, og den omstændighed, at han ikke
gjorde noget for at holde det, skadede ham ved det norske hof,
der havde forbindelser paa Island og benyttede sig af øens indre
stridigheder for at opnaa sin hensigt.
I 12 20 vendte han tilbage til Island og fandt der en vild feide
mellem de to gamle stormandsætter paa Odde og Haukadal. Han
sluttede sig til Oddeslægten; hos den var han jo opdraget, og
desuden havde han haab om at opnaa fordel der. Han vilde skilles
fra sin første hustru, og i Oddeslægten haabede han at mide et
nyt ægteskab, der vilde være meget fordelagtigt. Den vakre unge
kvinde, han havde udseet til sin anden hustru, skaffede han den
bedste part som den af hende og hendes søskende udkaarede deler
af hendes faders gods; men før han var naaet saa langt, at han
var bleven skilt med sin første hustru, var en af hans brodersønner
ude og beilede til pigen. Han fik ja af hendes brødre, og siden
var der uvenskab fra SNORRE’s side baade med ham og hans svogre.
SNORRE vendte sig nu mod Haukadalsætten, og her blev han
modtaget med aabne arme. Han fik ikke blot selv et rigt gifte; men
han fik ogsaa en af sine døtre fordelagtig indgiftet i slægten. En
anden datter blev omtrent samtidig gift med en anden islandsk
høvding. Nu var SNORRE den rigeste og mægtigste mand paa
Island, og der var ingen, som kunde byde ham stangen. Selv hans
uvenner inden hans egen familje maatte falde til føie og støtte ham
paa Althinget ved en arvetvist. Ved denne leilighed var det, at
han fik sin uægte søn URÆKJA indgiftet i en mægtig familje. Men
URÆKJA voldte sin fader mange vanskeligheder, idet han optraadte saa
voldsomt, at det vakte forargelse selv i disse lovløse tider.
Den af SNORRE’s brodersønner, der gjennem sit giftermaal
havde bragt ham i et fiendtlig forhold til Oddeslægten, havde imid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
