Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Kongespeilet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Den norrøne literatur.
blot ved sin klassiske form, men ogsaa ved sit indhold er den et
høist mærkeligt skrift. Forfatteren har havt den hensigt at
nedlægge hele sin verdenserfaring i sit værk, og det har været en
efter omstændighederne rig og mangeartet verdenserfaring.
Sandsynligvis har det ikke lykkedes ham at fuldføre sin plan; kun
en del af værket er naaet til os, og der er meget, som taler
for, at der aldrig har eksisteret mere; men i fortalen bebudes
partier, som ikke findes i værket, og som sandsynligvis aldrig er
bleven fuldført.
«Kongespeilet» er affattet i dialogisk form. Det -er en række
samtaler mellem en fader og hans søn. Sønnen er klog og
vide-begjærlig, faderen vis og meddelsom. Den dialogiske form er
fortræffelig holdt, selv om det end kan være at tage munden vei fuld,
naar ROSENBERG etsteds sammenligner den med PLATON’S dialoger.
Sønnen spørger, faderen svarer, og i regelen resumerer sønnen
tilslut resultatet af faderens meddelelser, hvad der saa danner
udgangspunktet for et nyt Spørgsmaal.
Forfatterens hensigt er at «veilede Menneskene til et dygtigt
og sædeligt Liv; til den Ende granskes dels de for hver
Samfundsstilling særegne Livsopgaver («Idrætter»), dels de sædelige Krav
(«Sæder»), som udspringe af hver Slags Livsopgaver; for at
forstaa «Idrætterne» maa man endvidere kende de Naturforhold,
som betinge hver især, og for at give «Sæderne» Rodfæste maa
man gaa tilbage til Religionen som al Sædeligheds Grundvold;
«Visdom» er Forstaaelsen af det Heles indre Sammenhæng i Gud»
(ROSENBERG).
Først tales der om kjøbmænds idrætter og sæder, og herunder
meddeles der en hel del geografiske oplysninger. Dernæst kommer
turen til hirdmændene, og der leveres« saa en lang redegjørelse for,
hvad en mand, der hører til kongens omgivelser, bør vide og kunne.
Endelig kommer turen til kongen selv, og hans opgaver bliver da
karakteriseret. Tilslut omhandles kongens forhold til geistligheden,
et afsnit, der peger hen paa, at det i alle fald ikke kan have været
længe, siden forholdet mellem geistlig og verdslig magt var af en
spændt karakter. Hermed slutter «Kongespeilet»; men ifølge
fortalen skulde det endnu have havt to afsnit, et om lærde mænd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
