Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første tidsrum. 900—1300. Den norrøne literatur - Kongespeilet - Lovene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kongespeilet». — Lovene. 89
et om bønder. Disse to afsnit er som sagt efter al sandsynlighed
aldrig bleven skrevne.
«Kongespeilet» er, som sagt, et høist mærkværdigt værk, som
man ikke kan finde noget forbillede til i nogen fremmed literatur.
Ved begyndelsen af den norrøne literatur mødte vi enkelte
frembringelser blandt kvadene i «Den ældre Edda», hvori datidens
nordboer havde nedlagt sin livs- og verdens visdom. Her, ved
literatur-udviklingens slutning, møder vi atter et saadant forsøg paa at
meddele tidens bedste tanker og anskuelser i en samlet form. Det er
den samme plan, der har affødt begge arter frembringelser; men
afstanden er ikke desto mindre overmaade stor. Der er ligesaa
lang vei mellem Håvamål og «Kongespeilet» som mellem
vikingetiden og HAAKON HAAKONSSØN’S tidsalder, I begge tilfælde befinder
vi os ved afslutningen af en karakteristisk periode i landets
udvikling. Hist var det hedenskabet, der stod ved randen af sin
undergang ; her er det det nationale kongedømme, som har gjennemløbet
sin udvikling, og som allerede bærer de skjulte spirer til sin
opløsning i sig. I begge tilfælde er det, som om den tilbagelagte
udvikling samler sine resultater, inden den stanser og giver plads for
nye kræfter, nye kulturelementer. I kulturhistorisk henseende er
derfor disse frembringelser af den allerstørste betydning, og dette
gjælder især «Kongespeilet», der som prosafremstilling baade er
mere jævn og mere omstændelig.
Endnu har vi en gruppe literære mindesmærker af sproglig,
historisk og kulturhistorisk interesse, som maa nævnes, Skjøndt de
strengt taget ikke tilhører det, man i almindelighed forstaar ved
national literatur. Det er lovene.
I den første tid efter landets bebyggelse har der ikke eksisteret
nogen fælles lov. Hvert enkelt bygdelag har havt sine særskilte
vedtægter. Den næste fase i udviklingen repræsenteres af de
saakaldte landskabslove. Den ældste af disse var Eidsivjalagen, der
tillægges HALVDAN SVARTE. Her var naturligvis endnu ikke tale om
en skreven samling love, men kun om en række i hukommelsen
bevarede retsregler, der skulde gjælde for de dele af landet, der
7 — 111. norsk literaturhistorie. I.
Lovene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
