Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeviserne. Deres oprindelse - Visernes arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeviserne. Deres oprindelse. III
En nyere tid har paa det bestemteste afvist disse theorier. Man
har med overbevisende grunde hævdet, at det ikke er «hele det
syngende Folk», men en bestemt stand, der har dannet det
oprindelige arnested for disse viser. Det er i de øverste lag af
samfundet, de har havt sin vugge, og det er disse samfundslags
livsforhold og opfatning, der afspeiler sig i viserne. Et enkelt og
meget populært argument til støtte for denne opfatning er vistnok
ble ven slaaet af marken. I en dansk vise «Eline af Vildenskov»
tales der om «den uselig Bonde». Dette skulde da være et bevis
paa den ringeagt, hvormed bonden i sin almindelighed opfattes i
den kreds, hvor viserne hørte hjemme; men i en liden afhandling i
et dansk blad har STEENSTRUP for en del aar siden, som det
forekommer mig, paa en slaaende maade gjendrevet dette argument.
Visens «bonde» er ikke ussel* i den forstand, som man har antaget;
han er en solid og velbjerget jorddrot, og naar han i visen faar
det ikke foragtelige, men medlidende prædikat, saa er det paa
grund af den ulykkelige situation, hvori han kommer, idet troldene
gjæster hans gaard og vil bortføre hans hustru.
Men tiltrods for, at dette stadig citerede vidnesbyrd maa ansees
for at være tilintetgjort, er der dog ingen tvivl om, at det er i de
adelige kredse, disse viser er opstaaet for Danmarks vedkommende
og i de tilsvarende samfundslag for Norges. Viserne røber nemlig et
saa fortroligt kjendskab til borgenes og herregaardenes indredning og
til det liv, som levedes der, at det umuligt kan være udenforstaaende,
der har forfattet dem. Saa fortroligt er dette kjendskab, at en dansk
forfatter i vort aarhundrede har kunnet skrive en hel afhandling
om livet i de høiere stænder ved middelalderens slutning ene og
alene paa basis af de træk og oplysninger, som kan hentes fra
folkeviserne. For Norges vedkommende vilde en slig undersøgelse
give et forskjelligt og mindre rigt udbytte. Der er imidlertid hidtil
ikke gjort noget forsøg i den retning. Det er en af de mange
uløste opgaver i vor saa lidet bearbeidede literære historie.
Alle viserne gaar nu, som bekjendt, under fællesbenævnelsen
folkeviser, et navn, der ikke tager hensyn til, hvorfra viserne stam-
Visernes
arter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
