Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Visernes stil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Visernes stil. 121
være af stor poetisk virkning; men i regelen virker den en smule
trættende paa nutidslæsere. —
Dansen og sangen fortsættes i de følgende vers af visen. Som
sædvanlig i trylleviserne lokker først de overnaturlige væsener
mennesket med store løfter, og da disse ikke hjælper, griber de til
trudsler. I dette tilfælde afbrydes trudslerne af en ny person, der
kommer ud af bjerget:
«End kom en Jomfru gangendes ud
med hvide Sølvkar paa Hænde;
hun spildte Drikken alt for sin Fod,
saa gjørlig* monne hun mig kjende.»
Hvem er nu denne nye person? Derom meddeles der ingen
direkte oplysning. Man erfarer det derimod indirekte af det næste
vers gjennem jeg’ets tiltale til denne person. Han siger nemlig:
«Hør du det, kjære Søster min!
du vilt ikke svige mig:
og skal jeg drikke med dig i Dag?
saa sandelig sige du mig l»
Det er altsaa hans søster, som kommer at byde ham drikken.
Hvorledes hun er kommen i elverhøien, oplyser visen ikke om.
At det ikke er med hendes gode vilje, røber hendes ord, idet hun
siger:
«det er saa ledt i Bjærget at være
alt hos de Elverkvinder.»
Og at hun ikke kan komme bort fra bjerget længer, det
oplyser hun ogsaa om. Da broderen vil føre hende bort fra
elverhøien, fri hende fra elverfolkets magt, da svarer hun:
«Du føre mig aldrig saa langt af Led,
vaare det end til Verdens Ende:
* o : tydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
