Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Visernes stil - Folkevisernes metriske form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Andet tidsrum ca. 1300—ca. 1500.
jeg maa jo dog komme hid igjen,
førend Solen hun monne rende.»
Visen slutter med en «moral», noget, der forøvrigt er
usædvanligt i folkeviserne, og som maaske mere end noget andet taler
for dens sene oprindelse. Et af dens slutningsvers lyder nemlig
saaledes:
«Thi raader jeg nu hver Ungersvend,
som ride vil i Skove :
han ride sig ikke til Elvehøi
og lægge sig der at sove.»
Visen er i sin hele stil, om ikke netop ved sit indhold,
særdeles karakteristisk. Den afgiver en glimrende illustration til
folkevisens foredrag; den oplyser baade dette foredrags ro og uro, baade
dets springende og dets dvælende karakter. Den række gjentagelser,
der forekommer her, hører til de mest karakteristiske i
folkevise-literaturen; i adskillige andre tilfælde har vistnok gjentagelserne,
som STEENSTRUP er tilbøielig til at tro, ikke været andet end nyere
fyldekalk, akkurat som linjen «det vil jeg for sandingen sige». —
— Visernes stil er i det hele taget enkel og naiv. Foredraget
er ikke paa nogen maade sat paa skruer. Sætningerne følger efter
hinanden i den naturligste form; først kommer subjektet, saa
prædikatet o. s. v. Stilistiske kunststykker som inversjon ’og sligt hører
til sjeldenhederne. Hver strofe danner ogsaa i regelen et afsluttet
hele for sig; der er ikke tale om, at en mening begynder i en
strofe og fortsætter i næste, hvad jo ogsaa omkvædet vilde have
gjort unaturligt. Perioden og strofen falder sammen, og hvor der
følger sideordnede led gjennem flere strofer, der griber visen i
regelen til den nys omtalte, hyppig forekommende gjentagelse. I
sin stil røber i det hele taget folkevisen sin naive herkomst paa en
maade, der er ligesaa eiendommelig som tiltalende. —
Folke visens strofe bestaar enten af to eller fire verslinjer, og
hver linje bestaar igjen som regel af fire versfødder. Jamben er
folkeviseversets egentlige grundform; men den anvendes med stor
[-Folkevisernes-]
{+Folke-
visernes+}
metriske
form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
