Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet tidsrum. Ca. 1300—ca. 1500. Fra norrøn literatur til norsk folkedigtning - Folkeeventyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeeventyrene. i^cj
smuk. Stedmoderens og Stedsøsterens Had og Haardhed avle ikke
Bitterhed, kun resigneret Bedrøvelse i hendes Sind. Naar hun
hungrig og slet klædt jages til Skoven at gjæte, klapper og kjæler
hun sine Kreaturer; naar hun er styrtet i Brønden, fordi hendes
Stry ei kan holde Traaden, saa længe som Søsterens Hør, træder
hun let og vaersomt paa Riisgjærdet, at dets Kviste ei skal brækkes,
plukker forsigtig Frugten af Æbletræet, saa dets Grene kan rette
sig o. s. v.; naar hun med Skjænd og onde Ord er drevet til
Brønden at hente Vand, børster, klapper og kysser hun de fæle
Hoveder, der kommer op over Vandspeilet; hendes egen Sorg og
Nød har ikke lukket, men aabnet hendes Hjerte, givet det Fiinhed
og Blødhed, og hun tænker mere paa alle Andre end paa
sig selv. Fremdeles er det langt fra, at den blodige Uret, hun
har maattet lide, har gjort hende mistroisk mod dem, som byde
hende Raad og Hjælp: med barnlig Tillid gjør hun, hvad Fuglene
synge for hende, eller hvad Stedmoderen siger, at hendes Broder
har befalet hende, selv da, naar Budet gaaer ud paa, at hun skal
kaste sin kjære lille Hund elier endog sig selv i Søen. For ret at,
vække vor inderlige Deeltagelse bevæger hendes Skjæbne sig længe
frem gjennem Sorg og Nød, ligetil vi ganske ere blevne overbeviste
om hendes milde Kraft; men da omskiftes den ogsaa til de
Herligheder af Løn, som kun Eventyret har at byde over. Og for at
hendes ydre og indre Elskværdighed saa meget klarere skal
fremtræde, er den onde, fæle Stedsøster stillet hende ved Siden —
denne er i Alt hendes Modsætning, i Udvortes og i Sind, i
Handling og i Skjebne» QØRGEN MOE).
Vore folkeeventyr hører i det hele taget blandt de ypperste
frembringelser i vor lille norske literaturskat. Mange indbilder sig
at være vokset fra denne skat, fordi de allerede i barnedagene har
taget den i besiddelse; de mener at være vokset fra den som fra
tinsoldaterne og dukkerne; men hvis de saa engang drager den
støvede skat frem af bogreolen, saa vil de hurtig mærke, at den er
bleven ny for dem. I barnedagene var det kun de mere udvortes
egenskaber, der fængslede; nu faar man med en gang øie paa et
10 — 111, norsk literaturhistorie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
