Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Christensen Arrebo. 2O7
hed; han havde ikke mere end saavidt faaet ordnet sig paa det nye
opholdssted, før han drog ud paa en lang visitatsreise. Paa denne
reise besøgte han blandt andre steder ogsaa Nordland og Finmarken
og modtog her en hel række naturindtryk, der mange aar senere
har afsat sig i hans digtning.
Hans aabne, livsglade væsen synes med et slag at have gjort
ham populær blandt stiftets geistlighed, paa samme tid som han
forstod at sætte sig i respekt, naar det gjaldt embedsanliggender.
Udenfor forretningerne var han den glade sjæl og den lystige
selskabsmand, der synes at have kastet bispeværdigheden samtidig
med kappen og kraven, og han tillod sig ting i selskaber og
bryllupper, der siden kom ham dyrt ,at staa.
I 1619 feirede præsten til Hitterens Præstegjæld sit bryllup i
sin Præstegaard i annekset Hevne. Der var en mængde gjæster
tilstede, og blandt dem var ogsaa biskopen. «Det var dengang Skik,
at det ved en saadan Lejlighed maatte gaa lystigt til med
«Velfarts-Øl», «Slotte- og Skjære-Dune» Aftenen før Brylluppet; dette stod
om Søndagen; om anden Dags Aften var der Dans og Lystighed,
og først den tredie Dag skiltes Gjæsterne fra hinanden efter endnu
engang at være bleven rigeligt beværtede. Dansen ledsagedes efter
gammel nordisk Skik af Sang af Kjæmpeviser, medens hver «legede
paa sin Symfoni» eller paa sit Langspil, som han kunde bedst. Som
rimeligt er, kunde det af og til ved slige Lejligheder gaa temmelig
muntert til; en og anden drak vei noget over Tørsten, og den
strængeste Sømmeligheds Regler bevaredes undertiden ikke saa
nøje,» siger RØRDAM. Han kunde godt have brugt langt stærkere
ord i sin karakteristik af, hvorledes det gik til ved en saadan
leilig-hed. Sæderne var raa, følelserne vilde og ustyrlige; det lag
kulturfernis, som dækkede datidens menneske, var saa tyndt, at der ikke
skulde meget til, før naturen gik over optugtelsen. Vi saa eksempler
paa det under skildringen af PEDER CLAUSSØN’S levnet. Der kunde
anføres fuldt op af sidestykker. Dette maa fastholdes, hvis man
ikke skal komme til at dømme for strængt om ARREBO’S optræden.
Efter nyere tiders opfatning var hans opførsel lidet præstelig, end
sige bispelig; men dengang var der ikke synderlig at sige paa den,
og den vilde aldrig have faaet slige følger, hvis ikke ARREBO under
sit korte ophold nordenfjelds havde skaffet sig fiender. — «Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
