Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2O8 Tredie tidsrum ca. 1500 — 1700.
Andendagsgildet, da Lystigheden var paa det højeste, tog ogsaa
Bispen Dei i en Jægerdans, i hvilken «en Hoben Personer af begge
Kjøn posterede sig paa Gulvet i to Rader lige imod hinanden, i
den ene Rad Mands-, i den anden Kvindespersoner, da der dansede
først et Par, slippende først og tagende siden fåt paa hinanden igjen,
og derefter de andre Turen igjennem.» Det synes at have været
Skik i denne Dans, at naar de to Personer, der udgjorde et Par, og
som under Dansen skiltes ad, atter fik fåt paa hinanden, skulde de
kysse hinanden, en Skik, som ARREBO maaske ogsaa har fulgt, idet
han «godt Folk til Vilje var. lystig i Leg og Samkvem, dansede
med de andre og vei undertiden sang med» (ARREBO’S egne Ord).
Under den muntre Samtale, som til samme Tid faldt mellem
Gjæ-sterne, synes Bispen paa en eller anden Maade ved en spøgefuld
Vittighed at have foraarsaget», at PEDER LAURITSEN, Trondhjems
byfoged, blev skive for latteren. Det var mere, end den
hævn-gjerrige byfoged kunde taale. I Øieblikket holdt han gode miner
til slet spil; men han svor hævn, og den hævn, han valgte, var alle
usle sjæles sædvanlige: bagvaskelser. Om denne PEDER LAURITSEN
ved man forøvrigt intet; hans navn er kun bleven bevaret, fordi
han nød den tvivlsomme ære at udføre skumlerens og slyngelens
rolle i det. ARREBo’ske drama.
Der var mange gjæster i bryllupet paa Hevne Præstegaard,
og der var selvfølgelig trangt om soveplads, som det endnu den
dag i dag er paa landet ved slige anledninger. For at faa anbragt
alle maatte man stuve saa mange af gjæsterne som muligt sammen
i ét soverum. Sengene blev stillet paa rad, akkurat som i en
kaserne eller paa et hospital, og man fandt det ikke nødvendigt
at sondre mænd og kvinder i særskilte rum. Velanstændighedens
krav var skeet fyldest, naar der blot var sørget for, at de laa i
særskilte senge. Bispen laa paa en stor sal, hvor der var en hel
række senge. Han laa øverst; nederst laa to kvinder. Den tredie
dags morgen, medens folk holdt paa at klæde sig, gik bispen
halv-paaklædt nedover gulvet, satte sig paa sengkanten hos de to kvinder
og gav sig i passiar med dem. I det samme kom PEDER LAURITSEN
ind i rummet, og efter at have tilkastet ARREBO en spottende replik
for han paa dør og fortalte rundt i de andre soverum, at han havde
fundet bispen og den ene af kvinderne «i seng sammen». Samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
