Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Anders Christensen Arrebo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2l8 Tredie tidsrum ca. 1500—1700.
hans Arbeide det største Værd, saa vi vei kunne sige, at med
Undtagelse af LUTHER’s Psalmeoversættelser og Lempninger har.
Ingen blandt noget andet Folk, der søgte at tilegne sig DAVID’S og
ASAF’S Ord og Mening, naaet ARREBO’S Rang.» RUDELBACH^ ord
skriver sig fra 1854, og det falder ikke i mange digteres lod at faa
sit værk omtalt paa en saadan maade i det tredie hundredaar efter
dets offentliggjørelse. Som en prøve "paa, hvor kraftig og frisk
ARREBO kan anslaa salmetoner, hidsættes første vers af den 23de
salme:
«HERren han er min Hyrde god,
Min Væcter oc min Nærer;
Thi falder alting mig til Fod,
Alt hvad hånd mig beskærer:
Mig skal ey fattis Sjælens Fød’,
Ey heller mangle daglig Brød,
Vei mig for saadan HERre.»
• Men der forekommer unægtelig ogsaa partier, der for en modern
smag klinger krasse og platte — saaledes f. eks. tredie salmes
sidste vers, der begynder saaledes:
«Op, op, min mæctig HERRE,
Frelsz mig min stærke GVD,
Slå Finder, mig besuere,
Paa Kiefften, lee dem v d,
Bryd vd der’s Tand»
o. s. v.
Baade RAHBEK, N. M. PETERSEN, RØRDAM og nyere danske
literaturforskere har forøvrigt været enige om at bedømme ARREBO’S
værk paa den gunstigste maade. Dets betydningsfulde egenskaber
i henseende til verskunst bliver der senere anledning til at tale om
Flere af ARREBO’S bearbeidelser af DAVID’S salmer gik over i
det syttende hundredaars salmebøger, .og tre af dem havnede tilslut
i KINGO’S. De samme tre findes i PONTOPPIDAN’S, og de to første
af dem i GULDBERG’S salmebog. I LANDSTAD’S salmebog findes der
to, nemlig no. 365 (aftensangssalme anden paaskedag) og no. 374
(høimessesalme anden søndag efter paaske). Den sidste har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>