- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
244

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie tidsrum. Ca. 1500—1700. Fra reformationstiden til Holberg - Petter Dass

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2AA. Tredie tidsrum ca. 1500—1700.

nordlændingen sat ind i sine seil som et synligt udtryk for sin sorg
over PETTER DASS. I gamle dage havde der i stevnetiden seilet
mange slige sorte lapper ind paa Bergens vaag; men selv for
tredive aar siden var det dog ikke nogen sjeldenhed at faa se dem.
Jeg erindrer saaledes at have seet flere af dem i mine guttedage.

Et mindre rørende, men derfor ikke mindre kraftigt vidnesbyrd
om, hvor afholdt PETTER DASS var, afgiver de talrige sagn, som
fortælles om ham. Naturligvis fortælles der, at han havde gaaet i
den sorte skole i Wittenberg, og der havde han naturligvis faaet
fåt i selve «Svarteboken». Derfor var herr PETTER en saa svare
karl, som han var. Han skyede hverken troldkj ær ringer eller
gan-finner, ja ikke engang fanden selv, naar de kom i hans vei, og han
viste sig altid at være den stærkeste. Med fanden drev han sit
spil, saa den stakkels djævel havde al grund til at ønske PETTER
DASS pokker ivold. Hans infernalske majestæt maatte udføre det
groveste og tungeste arbeide for den mægtige præst; en hel høst
maatte han ro fisket sammen med præstens andre folk, og det ene
og alene af den grund, at herr PETTER den høst ikke havde
mandskab nok. Ja, i en snever vending brugte han endog fanden som
befordringsmiddel. Det var den bekjendte gang, da herr PETTER
skulde præke for kongen i Kjøbenhavn og ikke fik bud om det
nord til Alstadhaug før paa julekvælden. Da var der jo ingen
anden raad end at lade selve fanden drage til Kjøbenhavn i
præste-skyds. — Men PETTER DASS brugte ifølge sagnene ikke bare sin
magt til at tøile og overvinde de onde væsener; han brugte den
ogsaa direkte i det godes tjeneste. Et fint lidet sagn fortæller om
en af hans bedrifter i den retning. En vaar var hans Præstegjæld
hjemsøgt af en ren oversvømmelse af larver, der med graadighed
fortærede hver eneste grøn spire, som fandtes. Da kaldte herr
PETTER hele menigheden til kirke og holdt bøn med den. Og da
gudstjenesten var slut, og kirkefolket vandrede hjem, da var luften
sort af tusindvis af smaafugle, der fortærede larverne, saa der ikke
var en eneste af dem tilbage, da kvælden kom.

PETTER DASS’S digteriske virksomhed tilhører væsentlig de sidste
tredive aar af hans liv; før havde han havt andet at anvende sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:50:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free