Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 265
Videnskaben stod ikke paa et synderligt mere ophøiet
standpunkt. Den var tørket ind til polyhistori og pedanteri og
aands-forladte disputerøvelser. Efter som før reformationen var
theolo-gien den alt beherskende universitetsdisciplin, og de øvrige
videnskaber blev enten foragtede og tilsidesatte, eller de blev blot
benyttede som theologiens tjenere. Studiet af de klassiske sprog, der
med humanisterne havde taget et saa stort opsving, blev siden kun
drevet for bibelfortolkningens skyld, og filosofien fandt efter som
før reformationen kun anvendelse ved de theologiske stridigheder;
den var fremdeles ikke andet end en anvisning til dogmatisk
mundhuggeri. Den saakaldte skolastiske filosofi, der i middelalderen var
bleven brugt til at forsvare katholicismen, blev nu brugt til at
forsvare protestantismen; forskjellen var saa liden, at protestanterne
længe vedblev at betjene sig af jesuiternes filosofiske lærebøger.
Da der stadig blev ført stridigheder snart mellem protestanter og
katholiker, snart mellem lutheranere og reformerte, gjaldt det at
være vei hjemme i de filosofiske regler. Disputationer om
theologiske materier spillede derfor en stor rolle i universitetslivet; ved
enkelte universiteter var eier endog oprettet særegne professorposter
for theologisk polemik. Saaledes var forholdene i Tyskland, og
saaledes var de i Danmark endnu paa HOLBERG’S tid. Han har selv
givet en skildring af dem i sin «Danmarks og Norges Beskrivelse».
Alle studenter var theologer, siger han. I de andre fakulteter var
der tilsammen neppe et dusin studerende. Naar en juridisk,
medicinsk eller filosofisk professor vilde holde forelæsninger, ansaa han
det for en lykke, om han havde tre eller fire tilhørere, medens de
theologiske professorers forelæsninger altid var besøgt af en mængde.
«Mod hundrede Theologi findes neppe een Medicus eller Jurist».
Dog dyrkedes ogsaa filosofien med iver; «men under det, som vore
Studentere kalde Philosophie, befattes hverken Philosophie^ Moralis
eller Naturalis, men alene Logica og Metaphysica, som de kalde
Introduction eller Veiviser til Theologien.» Disputerøvelserne
an-saaes som en meget væsentlig elel af det akademiske liv og dreves
med stor iver. Ved de gratismaaltider, som fra FREDRIK DEN
ANDEN’S tid foranstaltedes paa offentlig bekostning for omtrent 100
fattige studenter, skulde der hver dag disputeres ved bordet, og
den student, der havde plads i en af de friboliger, som KRISTIAN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
