Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
DEN FJERDE og nogle gavmilde privatmænd havde oprettet for
studenter, maatte engang om aaret disputere offentlig. Disse
disputatser var en lang tid meget anseede, og en academicus var ligesaa
stolt af at have seiret i en disputats som en general af en seir
over fædrelandets fiender, ja tidligere havde man endog brugt at
skryde over afdøde disputatorers seire i indskrifterne paa deres
grave. — Hvor aandløst og ufrugtbart hele dette væsen var, faar
man først en fuldstændig forestilling om, naar man hører, hvad det
var, der blev disputeret om. I ALBERT THURA’S «Idea historiæ
litterariæ Danorum» (1722) findes der en fortegnelse over de
dis-sertationer, som der var bleven disputeret over. Jeg skal anføre
nogle af de mest karakteristiske fra HOLBERG’S tidsalder:
Theologisk dissertation, om englene var skabt paa en af de seks dage (1711).
Historisk philologisk dissertation om Kristi tunica (1683). Schediasma om
frelserens usyede kjortel (1713). Fire kritiske schediasmata om Kristi tornekrone
(1713—16). Philologisk-theologisk dissertation om Loths hustrus forvandling til en
saltstøtte (1689). Kritisk exercitie om Davids dans foran arken (1712).
Philologisk-theologisk dissertation om Absalons hovedhaar (1693). Historisk kritisk dissertation
om Nebukadnesars forvandling til en okse (1705). Physisk dissertation om det
ægyptiske mørke (1684).
Man behøver bare at forestille sig professorer og studenter
disputerende i timevis af alle livsens kræfter om ABSALONS
hovedhaar eller om NEBUKADNESAR’S forvandling til en okse, og man har
et klart billede af tilstanden i den lærde verden paa HOLBERG’S tid.
Man vil ogsaa heraf kunne forstaa, at de skildringer af
universitets-forholdene, som HOLBERG baade i «Peder Paars» og flere af
komedierne giver, ingenlunde er synderlig karikerede, men tvertimod
holder sig temmelig nær til virkeligheden.
Slig var videnskabens tilstand, og poesiens var ikke et haar
bedre. De fleste poeter var forkomne subjekter, der gjorde sin
opvartning ved høitidelige lejligheder mod en liden dusør. Poeten
i Aabenraa, som HOLBERG har det saa travelt med, var en typisk
digterskikkelse i datiden. Det slags folk levede af at låve
bryllups-vers, begravelsesvers og lignende rimerier efter godtfolks bestilling
— et forhold, der var gjængs ikke blot i HOLBERG’S tid, men langt
senere. Selv et geni som JOHANNES EWALD var jo for skillingens
skyld nødt til at ødsle meget af sin kraft paa det slags produktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
