Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Norge og Danmark - Forfædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
færdig til at modtage hans værker? Hvor ganske anderledes fast
og udviklet vilde vort kulturliv da ikke have været!
Istedetfor maatte vi afstaa ham. Det blev det kjøbenhavnske
universitet, der kom til at nyde godt af hans nye Synsmaader, det
blev det danske publikum, som han skrev om og skrev for, og
det blev en dansk nationalscene, som grundlagdes ved hans
komedier. Ikke desto mindre er det ikke rigtigt, naar man har villet
karakterisere HOLBERG’S nationalitet som dansk. Et menneske, der
tilbringer de første tyve aar af sit liv i fædrelandet, kommer aldrig
til at blive som en indfødt i et andet land, selv om han lever der
aldrig saa længe. Og ser vi nærmere paa HOLBERG, vil vi snart
forstaa, at hvad han udrettede, det havde sin oprindelige
forudsætning i hans norske fødsel og barndom, selv om de nærmere
aarsager maa søges paa andet hold. HOLBERG vilde aldrig være
bleven den, han blev, hvis han havde været født i Danmark.
Ligesaa vist som det er, at man maa søge til datidens
vesteuropæiske kultursamfund for at forklare hans aandelige præg, ligesaa
vist maa man søge til datidens Norge for at forklare, at han fik
øie paa disse samfund. Der er altid noget irrationelt ved geniet,
som trodser selv den skarpeste undersøgelse; men
literaturviden-skaben lægger dog derfor ikke hænderne i skjødet, ligesaa lidt som
kemikeren gjør det, fordi han ikke kan opløse grundstofferne. Det
er dens opgave at opløse det sammensatte produkt i dets enkelte
bestanddele og forklare, hvad der kan forklares. Tidsalderens,
fødestedets, afstamningens, læsningens indflydelse er netop saadanne
bestanddele, som kan forklares.
Ved sin fødsel tilhørte LUDVIG HOLBERG det unge norske
borgersamfund, som havde dannet sig under foreningen med Danmark, et
ungt, friskt samfund af kjøbmænd og embedsmænd. Stammen
havde sin rod i de gamle lag af befolkningen, der havde ligget
brak gjennem aarhundreder og nu først begyndte at vise, hvad der
boede i dem. Og denne stamme blev saa efterhaanden podet med
fremmede podekviste, med hollandske, engelske, tyske forbindelser
og indflydelser. — Ser vi paa HOLBERG’S nærmeste forfædre, faar
vi allerede et slags indblik i dette samfunds karakter. Hvorfra
hans fader CHRISTEN NIELSEN HOLBERG egentlig skrev sig, ved man
ikke med sikkerhed; kun saa meget kan man gaa ud fra som givet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
