Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Forfædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 279
at han var af nordenfjeldsk bondeæt. De ældste efterretninger, vi
har om ham, meddeler, at han i 1645 var underofficer ved
Trondhjemske infanteriregiment. Af lyst til at se sig om i verden gik
han’ i venetiansk krigstjeneste, og det fortælles, at han benyttede
sit ophold i Syden til at foretage en fodvandring gjennem hele
Italien, en vandring, som sønnen senere gjorde ham efter, og
hvortil han maaske har faaet ideen gjennem beretninger om faderens
ungdomsfarter. Efter tilbagekomsten til Norge fik han hurtig
anledning til at udmærke sig, idet han paa en fremragende maade deltog
i kampene mod svenskerne baade i det nordenfjeldske og det
søndenfjeldske Norge. Frå Trøndelagen blev han forflyttet til
Bergens stift og forfremmedes til Oberstløitnant. I denne egenskab
fungerede han gjentagne gange som kommandant paa Bergenhus.
Han tog sin afsked i 1679 og døde i 1686. I denne mand, der er
sin egen lykkes smed, der kjæmper sig frem fra de laveste til de
høieste stillinger, har man en ypperlig repræsentant for det
vaagnende Norge. Hans hustru var en vestlandsk præstedatter, KAREN
LEM, en datterdatter af den bergenske biskop LUDVIG MUNTHE. Det
var en familje, som paa den vidtløftigste maade stod i forbindelse
med næsten alt, hvad Bergen eiede af indvandrede familjer. A f
lignende krydsninger mellem stærkt blandet blod og rent norsk
bondeblod er den norske bybefolkning og specielt den bergenske
fremgaaet. Det nationale og det kosmopolitiske stod her ikke
fremmed ligeoverfor hinanden, men traadte paa mangfoldige maader
i forbindelse med hinanden og bragte derved et liv og en
bevægelighed ind i forholdene, som savnede sidestykke i andre dele af det
dansk-norske monarki. I virkeligheden var Bergen dengang Nordens
mest kosmopolitiske by paa grund af dens livlige handel. Kun i
Rotterdam paastaar HOLBERG, at han har seet saa mange skibe
samlede i en havn som i hans fødeby, og han finder, at byen
«kand lignes med Noæ Ark, hvorudi der er alle slags Creaturer;
thi Folk fra alle Verdens Kanter strømme did hen, sætte sig der
ned og forene sig med Indbyggerne.» Stærkest indflydelse paa den
saaledes dannede blandingsbefolkning havde ifølge HOLBERG det
hollandske element øvet. Efterat Hanseaternes magt var knækket,
havde der udviklet sig en livlig handelsforbindelse med hollænderne,
og det var i hollandsk tjeneste, at de norske sjøfolk atter lærte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
