Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Ludvig Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
Rom. Som bekjendt er denne sygdom ikke af den art, at den
nøder patienten til at holde sengen. Et feberanfald hvert fjerde
døgn med efterfølgende mathed og hovedpine — det er, hvad
HOLBERG maatte trækkes med under sit Romer-ophold; men det
hindrede ham ikke fra næsten hver dag at gaa ud i byen, bese
dens arkitektoniske og plastiske skatte og besøge de udmærkede
offentlige bibliotheker, som han dog ikke fik tilstrækkeligt udbytte
af, da næsten alt, hvad han ønskede, stod paa listen over de
forbudne bøger og saaledes ikke blev udlaant. Man ser ham
overhovedet her beskjæftiget paa sin sædvanlige maade: studerende
bibliothekernes skatte, fortidens mindesmærker og samtidens
folkeliv. I slutningen af februar forlod han endelig Rom og vandrede
paa sin fod til Florents. Derfra vandrede han videre til Turin, den
allersmukkeste by, han efter sit eget udsagn har seet, og saa over
Alperne helt tilbage til Paris. Efter en maaneds ophold her vendte
han over Holland hjem til Kjøbenhavn, hvor han ankom sommeren
1716. De to følgende aar var en trang tid for HOLBERG; intet
professorembede var endnu blevet ledigt, og han tilbragte disse aar
i den yderste fattigdom. Han var i den grad blottet for
hjælpemidler, at han maatte modtage understøttelse af Trinitatis kirkes
fattigpenge. Dette var i 1717. Aaret efter blev der endelig et
professorat ledigt, og Skjæbnen vilde, at det netop var i den af
HOLBERG ringeagtede «scolastiske» metafysik, en del af filosofien.
HOLBERG havde ikke megen lyst paa at overtage dette fag, som
han konsekvent havde forsømt i hele sin studietid; men nød bryder
alle love, og han tog imod stillingen. «Herudover begyndte de da,
som kjendte mit Natureli, at spaae om, at det var ude med denne
store Videnskab, og deri toge de heller ikke meget feyl; thi jeg
vil reent ud bekjende, at jeg ikke fulgte mine Formænds Fodspor,
og at Metaphysica aldrig kunde komme i større Fare, end under
rnit Forstanderskab. Dog holdt jeg det temmelig gedult i
Førstningen; ja, strax derefter holdt jeg en Oration til Metaphysicæ
Berømmelse, men en saadan een, som alle sande Elskere af
Metaphysica ikke kunde høre uden Ærgrelse, saasom de besluttede, at
det snarere var en Parentation (o: ligtale) end en Berømmelses-Tale.»
l to aar var HOLBERG metafysisk professor, og i denne tid er
det, han begynder sin poetiske virksomhed. Han, der tidligere kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
