Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Peder Paars»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 303
HOLBERG danner i saa henseende ingen undtagelse. I «Peder Paars»
ligger hele «Den danske Skueplads» og venter paa frigjørelse som
kyllingen i ægget. Jeronimus og Per Degn, de læges overtro og
de lærdes pedanteri — ingen latterlighed blev skaanet, selv om den
var aldrig saa ærværdig, ingen dumhed sparet, hvor anseet den end
var, ingen samfundsklasse forbigaaet, hvilken indflydelse den^end
havde. Om det saa var forfatterens kolleger ved universitetet, saa
gav han dem til pris for latteren ved at stille deres lærde
hanekampe i komisk belysning. Selv præsterne gik ikke fri, et
eksperiment, som HOLBERG senere af klogskabshensyn ikke vovede at
gjentage. —
I almindelighed er vor tid — efter den romantiske periodes
eksempel — tilbøielig til at opfatte HOLBERG som et gammelt
snusfornuftigt forstandsmenneske; men det, som vi hidtil — altsaa til
hans modne manddom — har seet af ham, det vidner om kjæk
ungdom, selv om denne ungdom ikke havde romantisk præg over sig.
De gamle nordmænd var draget i vikingfærd ud i Europa og var
vendt hjem belæsset med bytte. Men var ikke HOLBERG’S
ungdoms-reiser en ny vikingfærd? Atter var en nordmand draget ud paa
eventyrlige tog og var vendt hjem belæsset med rigt bytte, — ikke
med sølv og guld, men med nye tanker og ny viden. Og da han
saa sad vel fortøiet derhjemme, var det saa ikke atter et udslag af
kjæk ungdom, af djærvt vikingemod, at han freidig huggede løs
paa alt det snevre og forældede, han forefandt omkring sig? Leende
slog han vinduet op, saa alt det gamle støv hvirvledes i veiret og
blæste ham i øinene.
Om den modtagelse, der blev «Peder Paars» til del, siger
HOLBERG selv i sin levnetsbeskrivelse: «Denne Poetiske Skrift blev paa
adskillige Maader optagen, nogle bleve aabenbare vrede, andre kuns
hemmelig. — Nogle ophidsedes imod Autor, fordi de meente at
finde deres Personer under opdigtede Navne; andre havde lige saa
ond Samvittighed, og vare bange for det samme, hvorudover de
sloge sig sammen, for at bevæbne sig mod Autor; andre, som ikke
vare vante til at læse uden alleene Bryllups-Vers, Begravelse-Vers
og Lov-Sange, studsede over dette, som noget nyt, og lastede
Autors Dristighed. Andre bildte sig ind, at det var deres Uvenner,
som bleve ilde paatalte, hvorudover de toge det op med Glæde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
