Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Peder Paars»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
Latter, og tænkte, at de heraf kunde faae god Anledning til at
raillere deres Uvenner, efterlode heller ikke ved Leylighed at lade
dem høre de Vers, hvilke de meente meest at sigte paa dem,
hvorved intet andet blev udrettet, end at Folk desmeere bleve
bestyrkede i deres ugrundede Tanker herom.–––––-Men der fattedes
hel|er ikke sunde Forklarere og behjertede Forsvarere for dette
lille Verk, der ansaae det baade for noget stort og behageligt, paa
saadan skjemtsom Maade at skrive nyttige Satyrer.» Man vil heraf
kunne ane, hvor stor den opsigt var, som «Peder Paars» vakte.
Den blev trykt, eftertrykt, optrykt og eftertrykt paany; den blev
læst af høie og låve, læge og lærde, rige og fattige; hos nogle
vakte den beundring, hos andre forargelse; nogle lo og morede sig,
andre satte et meget strengt ansigt op og mente, at forfatteren
havde gjort et skjændigt stykke arbeide; den blev diskutteret paa
værtshusene af de brave kjøbstadsborgere, og naar rentedagen kom
og bønderne strømmede til byen for at betale sine rentepenge, saa
brød diskussjonen ud paany, og det saa ud, som den aldrig skulde
tage ende; thi der var ligesaa mange opfatninger, som der var
læsere. Ja, selv lige frem til det ærværdige Statsraad og til den
suveræne trone trængte diskussjonen sig, og enden paa historien
blev, at baade konge og raad maatte give sit ord med i laget —
kort sagt: ingen dansk bog havde nogensinde vakt mage til røre.
Den sidste del af historien havde imidlertid let kunnet komme
HOLBERG dyrt at staa. Den mægtige etatsraad FR. ROSTGAARD
indleverede nemlig en klage over bogen, og denne klage støttedes af
enkelte af HOLBERG’S kolleger ved universitetet
ROSTGAARD var selv en lærd og for literatur interesseret mand;
han havde reist meget og gjort omhyggelige studier ved
udenlandske bibliotheker. Han var bare 13 aar ældre end HOLBERG;
men alligevel laa der en hel tidsalder, en hel kulturudvikling mellem
dem. ROSTGAARD var af den gamle pedantiske skole, for hvem
gloserne betød mere end indholdet. Hans «Smaa Erindringsposter
om danske Vers» viser det tilstrækkelig. I literaturen har han
væsentlig erhvervet "sig et slags navn ved sine samlinger til en dansk
ordbog og ved sin to-binds-udgave af Danmarks latinske digtere.
Forøvrigt var han en stor nullitet; men hans glimrende forbindelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
