Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Holbergs komedier, Forbilleder - Den Holbergske komedies originalitet - Staaende figurer - «Jeronimus»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. JI J
«den adelsgale borger», den første af den fantefornemme adelsmand
(«Don Ranudo»), for bare at nævne et kjendt eksempel.
Trods alt hvad literaturforskningen har draget frem til
belysning af HOLBERG’S forhold til sine forgjængere, bliver dog i bunden
den HoLBERG’ske komedies originalitet uanfægtet. Det fremmede0
har ophørt at være fremmed; det er indgaaet som organisk
bestanddel i det samfundsbillede, som disse komedier giver. Og dette
samfundsbillede er billedet af datidens danske samfund, saaledes som
det opfattedes af ham, indflytteren med det frie syn og de moderne
indtryk udenfra. Han har her nedlagt sine ideer og sin
livsbetragt-ning, sit menneskestudium og sin lattermildhed. Og altsammen
kredser om dette danske samfund, som han først havde lært
grundigere at kjende, efterat han var bleven moden mand. I HOLBERG’S
komedier lever dette samfund den dag i dag, og OEHLENSCHLAGER
havde ret i sin bekjendte, mangfoldige gange citerede udtalelse, at
om Kjøbenhavn var gaaet tilgrunde, og bare HOLBERG’S komedier
var bleven bevarede, saa havde man dog kunnet danne sig et
levende og detailleret billede af datidens danske samfundsforhold,
akkurat som man gjennem udgravningerne i Pompeji og Herculanum
kan danne sig et billede af den romerske kultur ved vor tidsregnings
begyndelse. Man indføres i datidens borgerlige hus med dets
forskjellige karakteristiske figurer, gamle som unge; man lærer sæder
og skikke at kjende; man faar et levende indtryk af de yndede
kildereiser og af de brydsomme barselstuer, af de gammeldagse
julestuers forfald og af de ålamodiske maskeraders blomstring.
Borgermandens opblæste vigtighed, rangsyge og bornerthed,
ungdommens lapseri, officerernes tyske storskryderi, akademikernes
pedanteri, bøndernes uvidenhed og forkommenhed, degnens forslagne
dumhed o. s. v., o. s. v., alt tegnes i klare og lystige træk.
Jeronimus er repræsentanten for det konservative element,
manden af den gamle skole, der holder igjen paa alle kanter og derved
nødvendiggjør stykkets intrige. Han er gjennemgaaende en gammel
mand, stivsindet og hidsig og rasende paa ungdommens
letsindighed, Skjøndt han selv i sin egen ungdom ingenlunde har været saa
streng i sine principer, end sige i sin praksis. Dette er, naar
undtages det sidste træk, den fælles kontur, der omslutter Jeronimus-
Den
Holbergske
komedies
originalitet.
[-«Jeronimus».-]
{+«Jero-
nimus».+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
