Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Staaende figurer - Leonard - Magdelone - Arv - Leander og Leonora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
figuren; men indenfor denne kontur gives der meget forskjellige
afskygninger. Snart, er han rig, snart fattig, snart adelig, snart
borgerlig, snart mægtig og fornem, snart tarvelig, snart landmand
(aldrig bonde), snart byboer. Han er en fornuftig hædersmand i
«Jean de France», og i «Pernilles korte Frøykenstand» er han
karakteriseret slig, at man har kaldt ham HOLBERG’S «Tartuffe».
Mellem disse yderpunkter bevæger karakterskildringerne sig. Man
kan sige om Jeronimus, som i større eller mindre grad om alle
HOLBERG’S staaende figurer: med hensyn til sit grundpræg og sin
plads i stykkets økonomi er de staaende figurer; men staaende
karakterer er de ikke.
Den anden ældre person, Leonard, er fornuftigere; han ser
paa forholdene med klarere blik og med større sindsro og prøver
at tale Jeronimus til rette; men han er en altfor god og medgjørlig
mand, og han savner Jeronimus’s energi. Jeronimus kan undertiden
optræde som hustyran, Leonard som tøffeldanser.
Magdelone er i regelen den gamle hustru i stykket. Er hun
gift med Leonard, er hun en Jeronimus i skjørter, og omvendt.
Magdelonerne i «Det lykkelige Skibbrud», i «Pernilles korte
Frøykenstand» og i «Den honette Ambition» kan stilles op som tre
karakteristiske eksempler paa, hvorledes Magdelone-figuren varieres.
Undertiden er Magdelone gammel jomfru, enten husherrens søster
(«Julestuen») eller hans husholderske («Den Stundesløse»). I saa fald er
hun giftesyg eller forlystelsesgal. Hendes morgenbøn dreier sig om,
at Vorherre snart vil forbarme sig over hencle og skjænke hende
en mand («Den Stundesløse»).
Arv er en halvgammel gaardsgut, der tjener i huset. Dum er
han ingenlunde; men han er bondefødt og ser paa bylivet med
bondens forundrede blik. Han kan baade være kvik og fiffig
(«Jean de France», «Henrik og Pernille»), og i «Masqueraden»
afsløres han som en stor slyngel.
Blandt ungdommen har vi først og fremst elskeren og
elskerinden, Lea n der og Leonora Disse personer opfattes i
almindelighed som de svageste, HOLBERG har frembragt, og man pleier at
minde om, hvor langt finere MOLIÉRE er paa dette Omraade, samt
om, at HOLBERG, den gamle pebersvend, ikke forstod kjærligheden,
ikke kjendte den af erfaring og som følge deraf ikke kunde frem-
Leonard.
Magdelone.
Arv.
Leander
og
Leonora.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
