Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Staaende figurer - Henrik og Pernille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 3*7
stille den. Alt dette er sandhed — men sandhed, som trænger en
smule modifikation. Vi maa huske paa, at hvor det gjælder lyrik,
erotik og alle slige «subtile materier», for at tale i HOLBERGA stil,
der skifter Udtryksmaade og sprogtone langt hurtigere, end hvor
det gjælder livets hverdagsforhold, specielt naar disse har faaet et
stænk af komik over sig. Og naar det komiske sprog bliver
gammelt, saa bliver det gammelt paa en saadan maade, at dets antike
præg virker med ny komisk virkning. Det lyriske sprog bruger
derimod lang tid, inden det bliver saa gammelt, at det fornyer sig
som naivetet i gammeldags klædebond. De virkelige lyriske digtere,
der taler i sit eget navn — en AMBROSIUS STUB, for at nævne en af
HOLBERG’S yngre samtidige som eksempel — gjennemgaar
fornyelses-processen forholdsvis fort. Men en anden sag er det med de episke
og dramatiske digtere, der ikke lader høitstemte naturer, men jævne
hverdagsmennesker udtrykke sine følelser. Hvis HOLBERG havde
forsøgt at lade sine elskende udtrykke sig med lyrisk «Schwung»,
saa vilde han have brudt paa tidskarakteren; thi tiden savnede
lyrisk svingkraft, selv i sin erotik, hvad vi kan se af de
digtsamlinger, vi har fra den tid. HOLBERG lod sine elskende tale det
tørre stive sprog, som dengang alle mennesker talte. Det var ikke
lyrikens, men kancellistilens tid, og selv kjærligheden brugte
kancellistilen paa sit første stadium — længer forfølger HOLBERG den
ikke. At denne stil ogsaa har sin erotiske rokoko-charme, det har
den danske skuespillerinde fru HENNINGS bevist, da hun ved
HOLBERG’S-jubilæet i 1884 skabte en Leonora, der ikke var en dukke,, men en
ung forelsket kvinde i rokokostil.
Saa mange ord behøver jeg ikke at anvende paa de elskendes
tjenere, Henrik og Pernille. De taler for sig selv, saa meget lettere
som ikke nogen af dem mangler talegaver. Deres betydning i
stykkernes økonomi er rent konventionel, iclet det er dem. som ved
sia kvikhecl sætter handlingens hjul i bevægelse akkurat som slaven
og slavinden i den antike komedie. De omgaaes paa en meget fri
maade med sit herskab, og ogsaa heri er dér vistnok noget
konventionelt. Men forøvrigt er begge figurer vokset op af hjemlig
jordbund. Ogsaa de fremtræder rigt varierede i de forskjellige
stykker, Henrik forøvrigt mindre end Pernille. Pernillefiguren
bevæger sig fra den raa og moralsk forkomne person i «Jacob von
Henrik og
Pernille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
