Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Povel Juul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
god Bonde, hans Avl og Bjæring» (Kbhv. 1722). Begge er
læredigte i datidens stil, men staar over det meste af, hvad der
dengang fremkom af den art. Begge gjorde megen lykke i samtiden;
det første skal liave fundet «en overordentlig afsætning», men
oplevede dog ikke mere end et oplag; det andet oplevede ikke mindre
end fire oplag, hvoraf det sidste udkom en hel menneskealder efter
forfatterens død. Det skal ogsaa være oversat paa islandsk. —
«Et lyksaligt Liv» er i literær henseende det interessanteste af de
to arbeider. Det indeholder en praktisk livsfilosofi, der i sine
grundtræk er rent literær og ingenlunde karakteristisk for forfatteren.
Denne urolige lykkejæger, der for enhver pris vilde tilveirs, priser
det rolige liv i jævne kaar som den høieste lykke, der kan falde i
et menneskes lod; den gamle ranglefant og kranglefant anbefaler
den strængeste lydighed mod øvrighedens bud, fredsommelighed,
fromhed og dyd som lykkens grundpiller. Dog stikker hestefoden
frem i enkelte øieblikke, saaledes naar han som en af lykkens
livsbetingelser anfører, at man ikke maa være altfor sandhedskjærlig;
lidt løgn hører altsaa med som ingrediens i den livseliksir, der
kaldes lykke. — Hist og her i digtet forekommer der ogsaa
naturskildringer, og trods sin klodsede barokstil røber de dog en
naturfølelse, der i bunden er frisk og ægte. Jeg anfører bare et eneste
vers som prøve:
«Nu spirer Kornet op til Skabermandens Hæder,
Og Agerlandet i en lys grøn Kiortel klæder,
Nu væver Bladene et Teppe ovenpaa,
Nu titter Axet frem af hver besvangret Straa.»
POVEL JUUL’S andet arbeide handler om jordbrug og er en
forherligelse af bondestandens liv og virksomhed, en forherligelse, som
vi oftere møder igjen senere i literaturen.
Underligt nok var det altsaa gjennemgaaende det beskedne,
tarvelige liv i naturens skjød eller under jævne forhold, POVEL JUUL
forherligede som digter, — et nyt vidnesbyrd om den ulægelige
spræk, der var i hans personlighed. Havde han bare i livet villet
gjennemføre halvparten af de grundsætninger, han forkyndte i sine
læredigte, saa havde han ikke endt paa skafottet. Men liv og lære
det er ofte to himmelvidt forskjellige ting, især hos poeten, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
